Midt i infernoet sætter direktørerne sig på vejen og flår sider ud af ringbindet med et overblik over kunst i Børsen

Tidligere kulturminister Brian Mikkelsens let fjedrende gang har altid været let at genkende.

Selv bagfra.

Men da han på et tidspunkt her tirsdag morgen vender sig rundt midt på gaden og kigger sig tilbage, mens han kører en hånd gennem håret, er han knap så nem at genkende.

Det ellers altid kække smil er væk. Afløst af frustration.

Bag ham står Børsen, hvor han arbejder som direktør for Dansk Erhverv, i et inferno af røg og flammer. I starten, hvilket vil sige ved 8.30-tiden, stod tårnet i lang tid og lignede først en brændende tændstik, så efterhånden en kæmpe fakkel. Nu er det styrtet ned og ligger på tværs af Slotholmsgade og brænder ud.

Som flere bemærker, er det helt Notre Dame-agtigt.

Brian Mikkelsen kommer småløbende over til den afspærring, der ved Finansministeriet skal holde folk væk. Han ænser ikke pressens forsøg på at få en kommentar.

I stedet sætter han en fod på plastikafspærringen, så den holdes til jorden.

Kort efter begynder folk i en lind strøm at komme løbende væk fra Børsen med malerier, som bringes i sikkerhed inde på Christiansborg. Mange af malerierne skal de være omkring ti mænd for at fragte. Snart kommer der nogle med et smadret maleri, og snart efter er Mikkelsen selv med til at bære malerier væk.

Der er dog flere malerier på Børsen, end de kan nå at fjerne, så kort efter sætter han sig på vejen sammen med sin direktørkollega Morten Langager samt en mere kunstkyndig. De sidder med et tykt ringbind fyldt med sider med illustrationer af den kunst, der er – eller i hvert fald indtil i dag har været – på Børsen.

De bladrer hurtigt og når kun lige nogle få ord om hver side, før Mikkelsen, den tidligere kulturminister, flår siderne ud af ringbindet og bladrer videre.

Om de udrevne sider er malerier, der er reddet, malerier, der skal reddes, eller malerier, som er opgivet, er uklart.

Midt i menneskemylderet bag afspærinegn står en ung lettisk håndvæker ved navn Nikita. Han var på stilladset, da det gik galt.

»Jeg var på tredje etage og hørte, at alle løb væk og skreg, og jeg kunne lugte røgen. Jeg begyndte at løbe med alle andre. Mine dokumenter og alt er deroppe«, forklarer han.

Murer: Mødte kobberarbejder med gasflaske

Lidt derfra står en murer, Ole Hansen, og giver forklaring til en betjent. Murer Hansen forklarer, at han gik med sin makker på stilladset:

»Så kommer der en kobbersmed, der spørger, om han kan komme forbi med sine flasker. Det var oppe på 7. sal. Det kunne han ikke, for der var sten og mørtel i vejen og sådan noget, og så tog han hejsen op til 8. sal og flyttede flaskerne derop. Og så kort efter gik brandalarmen i gang«.

Han tilføjer, at de to makkere hurtigt gik ned, da de kunne se brandbiler nede på vejen.

»Vi gik ned ude ved Holmens Kanal, og der tog jeg et billede af flammerne, så der kan jeg se, hvad klokken var. Det er sikkert sådan noget, du gerne vil vide. Da var klokken 7.43«, siger han til betjenten.

»Jeg ved ikke, om han var befippet, for han fortalte ikke, at der var brand. Så enten havde han ikke opdaget det, eller også var han befippet«, fortsætter han om kobbersmeden.

»Så du noget mistænkeligt«, vil betjenten vide.

»Nej, overhovedet ikke. Folk var på vej ned. Altså, det er kobberarbejde, og vi går og murer«, svarer han men tilføjer aligevel:

»Det er første gang, jeg har set gasflasker eller noget, der kunne brænde, da han kørte med det. Og det er jo hans arbejde; det er jo samlinger og sådan noget halløj der«.

Da Politiken spørger ham, om han har nogen idé om, hvordan det startede, peger han igen på, at »der er jo kobberarbejdere«.

En grædende kvinde forklarer, at hun »går på det stillads hver dag«.

»Jeg fatter det ikke. Hvad fanden hjælper det, man kan være der på fem minutter, hvis der går en time, før der er vand?! Det er jo helt sindsygt«, siger hun til dem, der står omkring hende.

Der går da også noget tid, fra brandbilerne er ankommet, til de første vandstråler rammer den brændende bygning. Bygningen er i forvejen indhyllet i stillads på grund af omfattende renovering. Det gør det ikke nemmere at komme tæt på med vand, men ved 9-tiden bliver den første brandmand hejst op i en kran og retter vandkanonen mod bygningen. På det tidspunkt er tårnet endnu ikke væltet, men vandstrålen når ikke hen til tårnet. I stedet ser det nede fra vejen ud, som om brandmandens stråle forsvinder ned i det røgfyldt dyb. Lidt som hvis man skulle slukke en vulkan med en haveslange.

Ved 9.30-tiden er tårnet for længst styrtet sammen, og nu er der kommet en ekstra kran i spil, så der er to brandmænd, der sprøjter vand. Til gengæld ser det nu næsten ud, som om branden er blevet voldsommere. Nu kan man også fra tid til anden se flammer gennem stilladset længere nede mod gadeniveau, hvor vandet fra slangerne længere oppe fosser ud på vejen i kaskader.

Maleritjek på vejen

Da Brian Mikkelsen er færdig med mappen med malerierne, passerer han afspæringen og stopper op.

»Det er helt forfærdeligt, det her. Det er en national katastrofe, der er sket. Det er 400 år, der brænder nu her. Det er 400 års erhvervshistorie, der brænder nu. Brandvæsnet og politiet gør alt, hvad de kan, for at redde det, men det er en national katastrofe, det her«.

Hvor meget har I fået reddet ud?

»Meget. Vi løb ind og tog nogle af de vigtigste ting, som betyder noget for historien. Fra Christian IV, Krøyer-malerier og så videre, men det er jo selve bygningen, som er en institution i sig selv og en signatur for dansk erhvervsliv gennem 400 år. Det er en af de vigtigste bygninger i Danmark. Som de fleste ved i Danmark, er vi jo i gang med at restaurere den, fordi den skulle shine og vise, hvad dansk erhvervsliv har betydet for Danmark, så det er en kæmpe katastrofe«.

Står den til at redde?

»Det vil jeg ikke vurdere, det må politiet og brandvæsenet. Brandvæsenet og politiet arbejder nu; jeg ved ikke noget om, hvad de vil gøre for at redde det«.

Jes Brinchman er også kommet frem. Han er direktør i tænketanken Cepos og fik nyheden i toget. Som tidligere meddirektør i Dansk Erhverv forsøgte han straks at ringe til Brian Mikkelsen og Morten Langager, men forgæves:

»De er jo tydeligvis i gang med at redde, hvad der kan reddes derinde. Der skulle være kæmpe celebration til september. 400 år for den her gamle dame. Nyt kobbertag og en bygning, der aldrig har været i brand. Og nu står et nationalt klenodie fuldstændig i brand«.

Oven over Børsen kan man gennem røgen lige akurat ane solen.

Vender man sig rundt og kigger på Christiansborg, er tårnet over Borgen fyldt med dannebrogsflag.

Det er dronningens fødselsdag.