»Er det maskulint/at skrive om sport?«, spørger Maja Lucas i sine ’Tennisdigte’. Svaret er: Nej. Og det er især godt, når Lucas skriver om sport og sexisme og ulighed mellem kønnene.
’Tennisdigte’ bliver for alvor god som sportspoesi, når forfatteren fokuserer på sport og sexisme, ulighed mellem kønnene, en træls træner, at holdet for kvindelige seniorer hedder ’Tøsetennis’, flirtende mandlige doublemakkere.
Eller når hun skriver om køn, om begær, om ekstase, om sex. Ingen kan skrive så kontant og nøgternt om den slags som Maja Lucas.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
