Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Da jeg selv blev mor, og begyndte at skrive om det, blev det en modfortælling til det, jeg forestillede mig, at moderskabet ville være, og hvad det rent faktisk var. Som andre morbøger også gør, skrev jeg op imod glansbilledet af den blide, alkærlige mor, skriver forfatter Maja Lucas i dette essay, hvor hun gør status over et tiår med morlitteratur.

Har de mange bøger om moderskabets mørke ændret fortællingen ?

Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Lyt til artiklen

I omtrent 10 år har moderskabslitteraturen bølget gennem Danmark. Og bølgen tegner ikke just et lyserødt billede af moderskab. De fleste værker fokuserer på smerten, angsten og ambivalensen ved moderskab og fødsler. Det gælder ikke mindst min egen fortvivlede ’Mor. En historie om blodet’ fra 2016, et tidligt og vistnok igangsættende værk i bølgen. Siden er der kommet bøger af Cecilie Lind, Olga Ravn, Dy Plambeck, Julie Sten-Knudsen, Ditte Holm Bro og mange flere, der beskriver moderskabets voldsomhed.

Men selvfølgelig har også ældre værker beskrevet det. For et halvt år siden udkom antologien ’Moderelementet’, som griber tilbage i den danske litteraturhistorie efter moderskabet. Helt tilbage til Amalie Skrams ’Professor Hieronimus’ (1895), hvor den overvældede mor tænker: »der skulde kjæmpekræfter til for at gøre fyldest«. Også ældre nulevende forfattere som Pia Tafdrup og Kirsten Thorup er med. Alligevel er det sigende, at ’Moderelementet’ udkom netop i år. Det afspejler, hvor mange danske forfattere og læsere, der disse år interesserer sig for moderskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her