I omtrent 10 år har moderskabslitteraturen bølget gennem Danmark. Og bølgen tegner ikke just et lyserødt billede af moderskab. De fleste værker fokuserer på smerten, angsten og ambivalensen ved moderskab og fødsler. Det gælder ikke mindst min egen fortvivlede ’Mor. En historie om blodet’ fra 2016, et tidligt og vistnok igangsættende værk i bølgen. Siden er der kommet bøger af Cecilie Lind, Olga Ravn, Dy Plambeck, Julie Sten-Knudsen, Ditte Holm Bro og mange flere, der beskriver moderskabets voldsomhed.
Men selvfølgelig har også ældre værker beskrevet det. For et halvt år siden udkom antologien ’Moderelementet’, som griber tilbage i den danske litteraturhistorie efter moderskabet. Helt tilbage til Amalie Skrams ’Professor Hieronimus’ (1895), hvor den overvældede mor tænker: »der skulde kjæmpekræfter til for at gøre fyldest«. Også ældre nulevende forfattere som Pia Tafdrup og Kirsten Thorup er med. Alligevel er det sigende, at ’Moderelementet’ udkom netop i år. Det afspejler, hvor mange danske forfattere og læsere, der disse år interesserer sig for moderskab.






