Partihopper | Partistifter | Løsgænger

Kære Alle

I dag har jeg meldt mig ind i Socialdemokratiet. De har taget godt imod mig, hvilket jeg er meget glad for. Jeg vender nu samtidig tilbage til Christiansborg efter min orlov og glæder mig til komme i gang med det politiske arbejde.

Politik handler om at skabe forandringer. Det kræver, at man er klar til at tage ansvar for helheden og samarbejde bredt. Jeg ved, at forandringer er lette at ønske sig og svære at få til at ske. Det gælder ikke mindst den grønne omstilling, hvor man må have befolkningen med sig, hvis det skal lykkes, ligesom et tæt samarbejde med erhvervslivet er afgørende. Den balance og blik for helheden, mener jeg, at Socialdemokratiet bedst repræsenterer.

Samtidig er det et farvel til Radikale Venstre. Jeg har været glad for at arbejde med klima og miljø i Radikale og har været med til at sikre både klimalov og adskillige energiaftaler sammen med dem. Der er mange mennesker i partiet, som jeg vil savne, og jeg ser frem til, at vi forsat skal samarbejde i Folketinget. Da jeg for 7 år siden meldte mig ind i det Radikale, havde jeg lært partiet at kende som et pragmatisk og resultatorienteret parti. Det er min oplevelse, at Radikale Venstre under de senere års ledelse har bevæget sig væk fra den tilgang og dermed også fra midten af dansk politik. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe har været uenig i den retning, og da den nye ledelse har tilkendegivet, at man forsætter linjen, tænker jeg, at det er bedst, at vores veje skilles.

Vi har fået 10 år af forskerne til at vende udviklingen på klimaområdet, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Danmark er helt afgørende i den sammenhæng. Vi har skabt et vindmøllemirakel, der gør, at grøn energi nu er billigere end sort energi. Jeg håber og tror, at vi de kommende år kan skabe tilsvarende banebrydende nytænkning i vores landbrug og i dansk industri. På den måde kan vi som et lille land være med til at lede verden i den nødvendige omstilling. Jeg glæder mig til at skabe forandringer sammen med mine nye kollegaer i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Jeg har respekt for, at jeg kommer ind i et parti med mange dygtige mennesker og lige skal lande. Men jeg håber, at jeg med afsæt i mine mange års politiske erfaringer på området, kan gøre en forskel ikke mindst i forhold til klima, miljø og natur.

Kh Ida

For mig handler politik om at kæmpe for det Danmark, jeg har kært.

Derfor har jeg i dag truffet en meget svær beslutning. Jeg har takket af hos Venstre for at fortsætte mit arbejde hos Det Konservative Folkeparti.

Min øverste prioritet i politik er kampen for vores danske kultur, værdier og tryghed. Jeg frygter, at hvis vi ikke står fast nu, så ender vi som Sverige.

Vi er nødt til at slå langt hårdere ned på kriminelle udlændinge og de parallelsamfund, der skaber utryghed, arbejdsløshed og sociale kontrol i det danske samfund. Og ja, vi skal kunne tale helt åbent og kritisk om Islams rolle i det danske samfund, ligesom vi skal holde fast i, at Danmark bygger på frie, kristne værdier.

Den kamp kan jeg bedst kæmpe som del af Det Konservative Folkeparti, hvor værdipolitikken er det, der samler – ikke det, der splitter.

Vi er ligeledes nødt til at prioritere de bedst mulige forhold for vores erhvervsliv og landbrug, så vi sikrer fremtidens velfærdssamfund. Vi er nødt til at sige fra overfor jantelovsagtig beskatning på private virksomheder og landbrug, når søn eller datter håber at overtage. Den slags afgifter skal ikke bibeholdes, som Venstre vil, eller tredobles, som Socialdemokratiet vil. Al generations- og arveafgift skal helt væk.

Og så skal vi bruge vores råderum fornuftigt – på at investere i Danmarks fremtid, ikke på en politisk overbudskonkurrence med Socialdemokratiet om mere offentligt forbrug.

At sige farvel til Venstre er ubeskriveligt svært for mig på det personlige plan. Det var Jakob Ellemann, der for syv år siden fik mig ind i politik og ind i Venstre. Jakob har været som en politisk storebror for mig, og jeg har den allerstørste respekt for Jakob som kammerat, som menneske og som leder af Venstre. Det vil jeg altid have. Men vi har også været bevidste om, at vi ikke altid har de samme holdninger – specielt ikke, når det gælder værdi- og udlændingepolitikken.

Jeg er stolt over de 114 stramninger, som Inger Støjberg, Venstre og jeg nåede i sidste valgperiode. Vi reddede Danmark fra at havne i samme katastrofale situation som Sverige. Det var svære, omdiskuterede beslutninger, som jeg står ved.

Men tiden er ikke inde til at lægge værdipolitikken og flere stramninger på hylden.

For vi er langt fra i mål. Vi har stadig ikke løst Danmarks voksende problemer med parallelsamfund, integration og lovløse indvandrerbander.

Tiden er inde til at samle Folketingets partier om stærkere, konservativ lovgivning, der passer på Danmark. Om et stærkere politi, et stærkere forsvar og et stærkt velfærdssamfund – så vi bevarer det Danmark, som vi alle har så kært.

Tak for opbakningen.

Den socialdemokratiske folketingspolitiker Pernille Schnoor hopper til Alternativet.

Den 49-årige politiker har siddet i Folketinget siden valget i sommer, men er ikke faldet til i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Den adskiller sig ifølge hende markant fra det Socialdemokratiet, hun kender fra sin tid som kommunalpolitiker.

»Jeg fik en brat opvågning, da jeg kom ind i maskinrummet på Christiansborg. Jeg fik øjnene op for det menneskesyn, der ligger bag partiets beslutninger. Og det harmonerer bare ikke med mit«, siger Pernille Schnoor.

Som politiker har hun altid kæmpet for udsatte børn og unge, social retfærdighed og uddannelse, men hun oplevede, at folketingsgruppen gik i en helt anden retning med blandt andet fremdriftsreformen og flygtningepolitikken. Det til trods har hun altid fulgt partidisciplinen og stemt sammen med resten af folketingsgruppen.

»Man skal stå inde for partiets fælles mål, men når man gang på gang oplever at stemme for noget, man ikke er enig i, så bliver det problematisk«, siger hun.

Pernille Schnoor oplevede samtidig, at det var svært at diskutere den politiske linje og vende en politisk uenighed i gruppen på 47 mandater.

»Jeg havde ikke ret meget indflydelse, selv om der egentlig var lagt op til det. Meget handler om taktik, når man er i et parti, der kæmper om regeringsmagten, og så er der ikke plads til så meget debat om, hvorvidt partiet nu følger den rigtige politiske linje eller ej«, siger hun.

Ofte var folketingsmedlemmet uenig i prioriteringen af de politiske kampe, som Socialdemokratiet valgte at tage, men i lang tid holdt hun fast i håbet om, at der ville ske en forandring.

»Jeg var indkaldt til et samråd om besparelser på almene gymnasier. Socialdemokratiet var for besparelserne, så det skulle jeg argumentere for. Det er i den slags situationer, jeg begyndte at tænke, at det her kan jeg ikke fortsætte med«, siger hun.

Samtidig var der ikke noget, der tydede på, at partiet ville ændre kurs. Snarere tværtimod, mener Pernille Schnoor.

»Det er en frustration, der er bygget op over længere tid. Jeg har gået og håbet på, at det ville vende, men partiet er gået i en retning, jeg ikke længere kan være en del af. Nu har jeg taget konsekvensen, for jeg vil kunne stå inden for det politiske arbejde, jeg er med til«, siger hun.

Pernille Schnoor skifter til Alternativet, fordi partiet deler hendes menneskesyn og ifølge hende formår at skabe rum for politisk debat og idealisme.

»Alle bliver i højere grad inviteret indenfor i maskinrummet og er med til at præge partiets politiske kurs. Jeg vil gerne være en del af den kultur, der er i Alternativet, for den mener jeg, der er brug for i dansk politik«, siger hun.

I Alternativet har man endnu ikke afgjort, hvilken rolle Pernille Schnoor skal have, men den politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, hilser hendes ønske om at arbejde med social retfærdighed velkommen.

»Hun har overvejet, hvilken politisk stemme hun ønsker at være. Det er præcis den type politiker, der står fast i forhold til den forandring, hun ønsker at lave, som vi har brug for i partiet«, siger han.

Ud over Pernille Schnoor er også fire folketingskandidater - to fra Venstre og to fra Radikale - skiftet til Alternativet. Også fem byrådsmedlemmer er hoppet over til partiet, siden det blev stiftet for lidt over to år siden.

Folketingsmedlemmet meddelte i aftes Socialdemokratiet, at hun skifter til Alternativet med øjeblikkelig virkning.

»Det er vi kede af. Vi synes, vi har haft et godt samarbejde, men vi tager Pernilles valg til efterretning«, skriver partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i en skriftlig kommentar til Politiken.

Partiet har ikke ønsket at kommentere yderligere på Schnoors kritikpunkter.

Læs artiklen her.

Efter at have overvejet situationen er jeg kommet til den konklusion, at jeg ikke kan følge den nye kurs, som SF er slået ind på, hvorfor vores veje desværre må skilles. Jeg står fortsat bag regeringen og regeringsgrundlaget

I forlængelse af at jeg har tilkendegivet, at jeg fortsat vil følge regeringens linje, træder jeg ud af SF og ind hos Socialdemokraterne. Samtidig har jeg søgt optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe for derigennem at kunne bidrage til realisering af regeringsgrundlaget.

Ole Sohn i interview med DR:

»Den situation, der er opstået i SF, hvor de slår ind på en ny kurs, den kan jeg ikke følge. Vi gik til valg på at lave regering med radikale og Socialdemokratiet. Når så et flertal vælger at trække SF ud af regeringen, er det et udtryk for en ny kurs, og den er jeg ikke enig i.

Derfor vil jeg fortsætte min støtte til regeringen og det regeringsgrundlag, som jeg selv har været med til at udarbejde. Jeg føler et medansvar for det, og jeg agter at køre det til vejs ende, så derfor må vor veje skilles.

Det er selvfølgelig også en ulykkelig situation, jeg har været medlem af SF i 23 år, men det er klart, at alt det jeg har arbejdet for siden 2005, da jeg blev gruppeformand og frem til regeringsdannelsen - når det på 48 timer bliver kuldkastet, så må man gøre op med sig selv, hvad er konsekvensen af det?«.

Jeg har i dag søgt om optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe. De seneste begivenheder har gjort det klart, at Socialdemokraterne nu er det parti, der bedst favner mine politiske holdninger

Jeg har været medlem i SF i mere end halvdelen af mit liv. Men når jeg ser nøgternt på diskussionerne i det parti, som er årsag til, at SF’s formand nu må trække stikket for regeringsdeltagelsen, så står en ting helt klart:

Der er ikke opbakning til at føre den form for venstreorienteret politik, jeg gik til valg på. Dét tager jeg konsekvensen af i dag, når jeg melder mig ud af SF.

Det er centrumvenstres opgave at præsentere et stærkt politisk alternativ til højrefløjens projekt, som vil føre til et samfund med større ulighed, intolerance og mindre fællesskab. Den opgave kan og vil Socialdemokraterne løfte, og jeg glæder mig derfor til at fortsætte mit politiske arbejde dér.

Det er selvfølgelig med vemod, at jeg siger farvel til SF. Jeg har haft mange gode år i partiet og er stolt over at have været med til at udvikle partiet. Jeg ønsker SF – og de mange gode folk, jeg kender i partiet - alt det bedste og siger farvel uden bitterhed.

Jeg har for nylig truffet et meget grundlæggende politisk valg, som jeg i aften fører ud i livet. Jeg har meldt mig ud af SF og ind i Socialdemokraterne. Jeg kan mærke helt ned i maven, at jeg vil føle mig mere hjemme på bageste række i Socialdemokraterne end i forreste række hos SF. Derfor går jeg nu ydmygt ind i den socialdemokratiske folketingsgruppe hvis de vil have mig og er klar til at påtage mig de opgaver, de måtte kunne bruge mig til.

Formandsvalget og beslutningerne om SFs kurs som parti i månederne siden da, har været anledning til at tage mit partipolitiske ståsted op til overvejelse. SF har ændret sig og det har jeg også selv over årene. I mit grundlæggende ståsted, i væsentlige konkrete politikområder og i vægtningen af politiske sager i hverdagen hører jeg hjemme i Socialdemokraterne.

Jeg bekender mig til, at rettigheder og pligter for borgerne går hånd i hånd, og at det princip skal gennemsyre centrum-venstres politik et princip og et synspunkt, jeg ikke finder tilstrækkelig opbakning til i SF.

Jeg er i politik for at gøre en forskel for almindelige mennesker og jeg er kommet til den konklusion, at Socialdemokraterne er partiet, der evner at tage ansvar og lederskab for at fremtidssikre et solidarisk velfærdssamfund, og holde Venstres Danmark med øget ulighed, velfærdsnedskæringer og et mere brutalt og uorganiseret arbejdsmarked fra døren. Det arbejde vil jeg bidrage til så godt, jeg kan.

Jeg har talt med Annette Vilhelmsen her til aften og ønsket hende og SF alt godt jeg forlader SF uden bitterhed og har arbejdet loyalt for Annette i tiden siden formandsvalget. Men jeg har på nærmeste hold kunnet se SFs nye kurs udfolde sig, og oplevet et parti, der til stadighed er jomfrueligt i sit forhold til magten. Som stadig diskuterer, om man overhovedet skal tage ansvaret på sig. Det er for mig ikke et spørgsmål. Man skal tage ansvaret og gribe magten, hvis man kan for at bruge den til gavn for almindelige mennesker i dette samfund.

Jeg har meldt mig ud efter længere tids politiske og strategiske uenigheder og især, fordi der ikke længere er tillid mellem mig og den radikale gruppeledelse.

I forhold til det politiske er der en manglende erkendelse af, at S og SF har bevæget sig så langt ud i udlændingepolitikken, så forskellen mellem dem og VKO-partierne i virkeligheden er ret ligegyldig. Derfor burde det være meget mere åbent, om Det Radikale Venstre samarbejdede til højre eller venstre i salen..

Jeg så gerne, at partiet tog konsekvensen af, at mange andre partier er blevet strammere på udlændingeområdet og stod fast på den borgerlige humanisme og erkendte, at der er ikke er den store forskel på de røde og de blå.

Under valgkampen i november fulgte man ikke den strategi, som folketingsgruppen og hovedbestyrelsen havde vedtaget. Bagefter har man ikke villet erkende det. Det har ikke været muligt for mig at genopbygge den nødvendige tillid, som skal være i en folketingsgruppe. (Information)

Simon Emil Ammitzbøl 6. januar 2009 på pressemøde:

Vi er en gruppe mennesker, der gennem et stykke tid har forberedt dette nye parti

Borgerligt Centrum er et centrum-højre parti, der klart peger på en borgerlig statsministerkandidat, nemlig Anders Fogh Rasmussen.

Vi vil skaffe flere penge til sundhed og uddannelse. Det skal ske ved, at vi alle bliver lidt længere på arbejdsmarkedet

Forbud og regler er ikke altid den bedste løsning på et konkret problem. Hvorfor skal staten bestemme, hvornår en bestemt butik skal holde åbent? Borgerligt Centrum vil gøre op med det, der lidt populært kaldes Big Mother-samfundet. (DR)

Simon Emil Ammitzbøl 16. juni 2009 til DR om, at Borgerligt Centrum lukker og fusionerer med Liberal Alliance:

Det giver god mening at samle kræfterne. Vi kunne have insisteret på at have to små liberale partier ved næste valg. I stedet samler vi kræfterne og sørger for, at der er ET parti, som realistisk set kan få to procent af stemmerne.

I 90-95 procent af sagerne er vi fuldstændig enige. Selvfølgelig vil der være detaljer, hvor man har forskellige synspunkter. (DR)

Jeg har brugt min juleferie til at tænke min politiske fremtid igennem. Jeg har fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen - jeg skal også have hjertet med.

...

Men nu har jeg indset, at jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist.

...

Og så vil jeg bruge de kommende måneder på at finde ud af, hvordan jeg bedst kan arbejde for det projekt jeg har kæmpet for og troet på lige siden jeg kom ind i politik. (DR)

Naser Khader 17. marts 2009 i kronik i Berlingske:

Da jeg for 25 år siden meldte mig ind i et politisk parti, valgte jeg som bekendt Det Radikale Venstre. Dengang valgte jeg faktisk Det Konservative Folkeparti fra, fordi jeg opfattede partiet som et ’arbejdsgiverparti’.

Det er gået op for mig – især i de seneste år – at partier og mennesker forandrer sig. Partier er ikke længere opdelt efter socialklasser. Og mennesker, ja, de forandrer sig også. Jeg har forandret mig. Jeg har ikke forandret mine grundlæggende værdier, og jeg har ikke ændret på målet med det, jeg opfatter som min politiske kamp. Jeg har heller ikke ændret midlerne, der stadig går gennem folkestyret. Jeg har ikke ændret på mit demokratiske fundament. Men jeg har ændret på min politiske platform.

Der er mange indvendinger mod, at jeg ’nu igen’ har skiftet parti. Det er partishopperi. Det er utroværdigt. Det er vælgerbedrag osv.

Jeg kan forholde mig til alle indsigelserne; selvfølgelig kan jeg det, for de har alle været med i mine overvejelser. Hver gang. Men hver gang er jeg også kommet frem til, at det vil være mere utroværdigt af mig at blive end at gå.

...

Jeg føler stadig, at jeg har meget at byde på i politik, ikke mindst fordi der er nogle områder, som jeg fortsat virkelig gerne vil arbejde med. Der er noget, jeg gerne vil kæmpe for fra en politisk platform. Pausen, jeg har holdt siden januar, holdt jeg ikke for at finde ud af, hvilket parti jeg i givet fald ville melde mig ind i, for der har jeg ikke været i tvivl inden i mig selv. Men det var for at få ro, puste lidt ud oven på de sidste års turbulens og ikke mindst rette fokus mod fremtiden. Og fremtiden er konservativ.

Derfor har jeg meldt mig ind i Det Konservative Folkeparti.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det er et tilvalg – det er ikke et fravalg af noget andet. Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke har forhandlet med de Konservative eller andre partier. Jeg indgår i folketingsgruppen på lige fod med alle andre, og så er det op til gruppen at finde ud af, hvordan vi kan opstille det bedste hold til at kæmpe for konservativ politik.

Jeg ved, at hvis vi ikke havde dannet Ny Alliance, havde jeg skiftet til de Konservative. De Konservative er tættest på det, jeg ønskede med Ny Alliance. (Berlingske)