»Skal du have vingummier med«?
Dot Wessman spørger sin kæreste, Morten Messerschmidt, på vej ud af hans kontor på Christiansborg. Han stikker hånden i en pose Haribo på bordet og hælder slikket ned i lommen på sit jakkesæt. Så er der afgang.
Det er mandag aften 31. oktober, og om lidt er det tid til den sidste partilederdebat. TV 2 sender live fra Fællessalen på Christiansborg. Og på vej derhen tjekker 41-årige Morten Messerschmidt sit udseende i badeværelsespejlet: Lyseblå skjorte. Gråt jakkesæt. Sorte sko.
»Sørg for, at de lægger dit hår ned bagved, når du skal i sminken«, siger Dot Wessman.
