Sonja Marie Jensen og hendes veninde Sofie Stage står ved indgangen til Føtex i Nyborg med valgpjecer og hindbærsnitter. Iført røde jakker.
Klokken er lidt i seks torsdag aften. Forundrede handlende tager imod kagen. En kvinde takker nej og haster videre, men vender så en smule brødebetynget tilbage, da »én i bilen godt kunne tænke sig en hindbærsnitte«. En gruppe tweenagere i vinterjakker og kasketter vil have et billede med Sonja Marie Jensen.
»Hvad hedder du på Instagram?«, spørger den ene.
