Det begynder med en borger et sted i hovedstaden, der ringer 112, fordi han ikke kan få vejret. Det haster. Få minutter senere når ambulancen frem til adressen og møder en mand, der kæmper så meget for at få luft, at redderne med det samme ved, at det er et spørgsmål om tid, før han ikke kan klare den mere. De måler hans iltmætning til 40 procent, og i den situation vil de fleste allerede være på vej ud i bevidstløsheden.
De giver ham ilt med en maske og aftaler at møde en akutlægebil på vej mod Hvidovre Hospital, og i nødsporet et sted på Sydmotorvejen tager en intensivlæge en maske for munden for at beskytte sig, hvis patienten har covid-19. Han springer fra lægebilen over i ambulancen, hvor han fortsætter behandlingen med ilt, lægger et drop i håndleddet og giver medicin, der kan få mandens blodtryk til at falde, direkte i blodbanen. Det tårnhøje tryk presser væske ud i lungerne, som gør det endnu sværere for manden at få luft. Et kort øjeblik overvejer lægen, om han skal lægge manden til at sove med det samme, føre en slange ned i halsen på ham og overtage hans vejrtrækning, men han vurderer, at det er mest sikkert og forsvarligt at køre de syv minutter til akutmodtagelsen på Hvidovre frem for at lave proceduren i et nødspor på motorvejen. Han kalder op på radioen til akutmodtagelsen, får dem til at gøre en stue klar og beder dem sende bud efter en læge på intensivafdelingen.
Det er derfor, speciallæge Søren Mehl Knudsen med hastige skridt er på vej over mod en hospitalsstue på akutmodtagelsen. På vejen derover når han at gøre sig et par tanker om, hvad han skal ind til. Kan det være covid-19? En blodprop i lungen? Et hjerteanfald? Ved ankomsten krænger han trænet en hospitalskittel og øvrigt udstyr på og træder ind på stuen.
»Hej. Søren fra intensiv. Hvad har vi her?«, lyder hans blanding af spørgsmål og præsentation.
