Interviewet er kun lige gået i gang, da Marianne Sørensens telefon ringer. Den ligger foran hende på spisebordet, og hun tager den straks. Deres 22-årige datter Julie er blevet indlagt på sygehuset på grund af et astmaanfald. Det er sket mange gange før, for Julie har haft astma, siden hun var lille. Alligevel er Marianne Sørensen presset.
»Har hun fået masken med medicin?«. »Har de vores nummer?«. »Ligger hun på enestue?«. Marianne Sørensen spørger som en rutineret indsatsleder.
Bagefter er hun rundt på gulvet. Hun stryger sig på armene som for at passe på sig selv. Hun gnider sig i panden med fingerspidserne. Hvor parrets lejlighed på Østerbro i København er ryddelig, er der uorden indeni.
»Tankerne kører rundt, det snurrer rundt for mig, og det er, som om det kribler under huden«, sukker hun.
