0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Siden Emma i 2020 fik konstateret kræft, har hun været ind og ud af Herlev Hospitals kræftafdeling. Undervejs har hun selv taget billeder. Privatfoto.

Først efter tre operationer opdagede lægerne, at Emma havde kræft. Da hun fik erstatning, protesterede regionen

På ti år er der sket mere end en fordobling i sager, hvor regioner går imod en afgørelse om erstatning til en patient. Emma blev tilkendt erstatning, fordi Rigshospitalet først efter tre operationer opdagede, at en knude i hendes bryst var kræft. Men Region Hovedstaden forsøgte at få afgørelsen ændret.

FOR ABONNENTER

Første gang, Emma lagde mærke til den lille fortætning i brystet, var i foråret 2019. Hun sad i sofaen i sin lejlighed i København og ammede, da hun opdagede en knude på størrelse med en ært. Emma gik til lægen, der beroligede hende:

»Lægen sagde, at knuden formentlig var ufarlig, fordi den kunne skubbes rundt«, siger Emma, der dengang var i starten af 30’erne.

For en sikkerheds skyld sendte lægen Emma videre til en grundigere undersøgelse. På grund af ventetid i det offentlige fandt den sted på en privat klinik. Også her fik Emma at vide, at knuden var ufarlig. Det var formentlig en tilstoppet mælkekirtel, sagde lægen. Han tog en biopsi, men det var bare for at være sikker, forklarede han.

»Da jeg kørte derfra, tænkte jeg: Nå ja, det var også det, jeg havde regnet med«, fortæller Emma over en kop urtete i lejligheden, hvor hun bor med sin kæreste og børn. På reolen står en frisk buket blomster, på væggen hænger billeder af børnene, og i hjørnet pusler en kanin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce