Skarpe pigsko støder igennem Longyeargletsjerens glatte overflade, der er dækket af et tyndt lag luftig sne. Jerntakkerne på skoene er bundet stramt fast på 14 af verdens nordligste højskoleelever fra Svalbard Højskole. Hovederne er dækket af blå hjelme, alt andet end øjnene er dækket til, og de minus 15 graders vindpust har givet øjenvipperne frosttipper på. I et stykke tid er det eneste, man hører, eleverne pruste forpustede med deres store oppakning på ryggen, imens de baner sig vej frem med pigskoene, der synker ned i sneen. En gang imellem hører man en knipsen, når en elev hiver kameraet op, der dingler om halsen.
»Wow, prøv lige at se det her«, siger Thea Vaten forundret til en veninde fra holdet, efter at de har bevæget sig ned i et smeltevandsshul på gletsjeren, der er formet som en gang med bølgede vægge. Smeltevandshullet er omtrent tre meter dybt, og nede i gangen er man omgivet af glat is stribet i forskellige lag som et lyseblåt Bismarck-bolsje.
»I må ikke gå længere ind. På et tidspunkt går hullet 15 meter dybt ned«, råber højskolelæreren Rico Behlke ned til eleverne, der er optagede af at fotografere de bølgede islag.
Rico Behlke har boet på Svalbard i 15 år og har forsket ved universitetet i Longyearbyen i blandt andet klimaforandringer. Han er lærer på forskerspirelinjen, men er i dag med ude på tur med foto- og kunstlinjens elever, der har deres første tur på gletsjer.
