Computerspil sætter strøm til sammenholdet

Der bliver tastet på livet løs på tastaturerne, der sammen med mus, høretelefoner og lange LED-lys, som omkranser skrivebordene, hele tiden skifter farve i en konstant rytme. Lilla, lyserød, rød, gul, grøn, blå og forfra.

Selv om der stadig er 20 minutter til, at timen begynder, har nogle elever allerede fået gang i de kraftige maskiner. 24 sorte computere med det tilhørende udstyr er placeret på fire rækker. Foran computerne står sorte og røde kontorstole, der matcher farvetemaet.

Der er en dyb koncentration rettet mod computerskærmene. I baggrunden er der en konstant summende lyd fra en sort boks, der hænger på den mørkegrå væg. Hvis man åbner boksen, finder man rummets hjerte: serveren. Den arbejder på højtryk, og via 24 hvide ledninger, der sirligt er sat sammen, forsyner den de 24 computere med internet. Det er alfa og omega.

Som minutterne går, mens klokken nærmer sig 08:10, bliver de 24 gamerstole langsomt fyldt op af hættetrøjer med diverse tryk.

»Den bliver ved med at crashe«, siger en dreng frustreret, mens han skifter computer.

En anden overtager computeren og udbryder:

»Hvad har du gjort ved min baby?«

Ind kommer en smilende Morten Thule Tyllesen med et »godmorgen«.

Han sætter sin bærbar til en stor fladskærm, der hænger på væggen. Torsdagens træning hos e-sportslinjen på Kold Tekniske Gymnasium i Odense er begyndt. Her kan eleverne på linjen kommunikation/IT A og samfundsfag B dyrke deres interesse for e-sport, mens de tager en studentereksamen. Linjen tilbyder de to spil ’Counter-Strike’ og ’League of Legends’, som begge er holdspil, hvor det handler om at bekæmpe et modstanderhold.

Computerspil er gået fra at være noget, man spillede med vennerne på netcafeer, til at være noget, som man kan tjene millioner på. Især i Danmark satser man stærkt på e-sport, og både efterskoler og ungdomsuddannelser tilbyder i dag linjer med e-sport. Blandt andet er skydespillet ’Counter-Strike’ blevet så populært, at der afholdes store turneringer. I Danmark har Royal Arena været fyldt op med tusinder af tilskuere, der har set kampene, som også bliver vist i tv.

Dagen begynder med en opvarmningsøvelse. Morten Thule Tyllesen, der er underviser og træner i e-sport på skolen, forklarer opgaven på et sprog, som er fælles for ham og eleverne, men uforståelig for andre, der ikke er en del af deres e-sportsverden.

»Jeg er gavmild i dag«, siger træneren, der forklarer, at den, der vinder opgaven, får en valgfri form for kaffe eller kakao.

Eleverne forstår opgaven med det samme og går i gang, mens deres tasten på tastaturet stiger i intensitet.

Eleverne træner hver tirsdag og torsdag morgen, og det foregår på tværs af årgangene, så det er både 1. g, 2. g og 3. g, der er samlet. Om onsdagen efter skole har de e-sportsdag, hvor spillerne mødes til sociale arrangementer og kampe.

Morten Thule Tyllesen forklarer, at e-sport ikke er et fag fra Undervisningsministeriet, så der er hverken eksamen eller mødepligt. Han har selv spillet ’Counter-Strike’ i mange år, og han kan se ideen i at oprette e-sport som et fag.

»De opnår menneskelige kompetencer. De lærer at være en god holdkammerat og teamplayer. Det er vigtigt, at egoet bliver hjemme«.

Mere end bare computerspil

På væggen i spillelokalet hænger en indrammet spillertrøje. Den er sort med et rødt logo på midten, som forestiller en stjerne med en høj spids som et A: A for Astralis. På logoet er der autografer fra de fem danske professionelle ’Counter Strike’-spillere. Astralis har vundet mange turneringer i ’Counter-Strike’, og de har to gange ligget nummer ét på verdensranglisten. Når Astralis har spillet kamp i Danmark, har det været med med stor opbakning fra publikum og offentlige personer.

En af de første elever, der begyndte på linjen, er 19-årige Andreas Lemmergaard, der går i 3. g. På tværs af årgangene har e-sportslinjen tre hold i ’Counter-Strike’ og et nystartet hold i ’League of Legends’.

Andreas Lemmergaard har spillet ’Counter-Strike’ siden folkeskolen og er på det hold, der kalder sig selv Guld. I begge spil er man på et hold bestående af fem spillere, men på grund af linjens stigende popularitet spiller holdene med udskiftere, så de reelt består af seks spillere.

»På linjen har vi kommunikation og e-sport, hvor vi lærer at arbejde i en gruppe. Vi lærer at sætte os ned og snakke om, hvad vi som hold skal gøre bedre. Man finder hurtigt ud af, hvordan forskellige mennesker bedst kan lide at arbejde, og så tilpasser man sig. Når man så kommer væk fra skolebænken og ud på arbejdsmarkedet, har man lært rigtig meget om samarbejde«, siger Andreas Lemmergaard.

En af klassekammeraterne er Victor Andreas Boye på 20 år. Han er holdkaptajn på Guld, og han er enig med Andreas Lemmergaard i, at læringen i e-sport kan bruges uden for elevernes gamermekka.

»Vi samarbejder meget her på gymnasiet i alle fag. I e-sport er vi nødt til at kommunikere, så det er også med til at gøre de egenskaber bedre i andre fag, selv om man måske ikke tænker over det. Det er mere noget, man bare gør som en del af spillet. Det hjælper meget, når man også skal kommunikere i de andre fag«.

Også elevernes træner, Morten Thule Tyllesen, er enig i, at eleverne skaber et stærkt fællesskab, samtidig med at de lærer at kommunikere.

»Det, Astralis kan, er, at de spiller som et hold. Det er klart, det er det, vi arbejder hen imod«, forklarer han.

Derfor er kommunikation også temaet for dagens træning. Når eleverne spiller, skal de på skift tage lederrollen. På den måde tvinges alle til at tage initiativ, åbne munden og tage ansvar for holdet.

»Det kan godt være, at der måske kun er én hernede, der ender med at blive professionel, men de kommer alle sammen ud med nogle kompetencer, som de kan bruge i erhvervslivet på den ene eller anden måde«, fortæller Morten Thule Tyllesen og fortsætter:

»Det kan også være en god fastholdelse. Eleverne ved, at hvis de ikke deltager aktivt oppe i klasserne, så må de ikke være med på e-sportsholdet. Det er en forudsætning, at man kan følge med i skolen. Så nogle af dem, der måske har svært ved det, bliver motiveret af spillet«.

Der går tre piger på linjen. En af dem er Freia Ulla Rask Dörfler på 16. Kønsfordelingen er dog ikke et problem ifølge hende.

»Jeg har hele mit liv været mest sammen med drenge, så jeg har ikke noget imod det. Jeg går i en blandet klasse, hvor der også er flere piger«, fortæller hun og tilslutter sig drengenes mening om, hvad der i stedet har betydning:

»Jeg har ikke tænkt, at jeg vil noget professionelt med e-sport. Jeg synes mere, det er hyggeligt og sjovt at være sammen. Hernede handler det også meget om kommunikation. Hvis vi bliver bedre til at arbejde sammen her, så bliver vi også bedre til at arbejde sammen oppe i klassen til opgaver«.

Der har været flere piger på linjen, fortæller Morten Thule Tyllesen, men de er faldet fra.

»De følte, der var for mange drenge, og det på en måde var for stigmatiserende. Men hvis der skal være flere piger på linjen, skal det komme af interesse. Det skal ikke føles som en kampagne, der kun målretter sig piger. Pigerne på linjen vil heller ikke behandles anderledes af drengene. De skal være på lige fod«.

Andet end junkfood og energidrik

Knap en uge efter træningen med kommunikation i fokus skal eleverne vise, hvad de har lært. Det er nemlig en vigtig dag for spillerne på e-sportslinjen. Det er onsdag, det er e-sportsdag, og det er kampdag.

Eleverne er med i en e-sportsturnering, og i dag skal to af skolens hold spille kamp: hold Guld og hold Grøn.

Men først: »Uden mad og drikke duer spillerne ikke«. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad eleverne propper i deres kroppe. Den mad, de spiser før kampe, strider mod fordommen om, at computerspillere drikker litervis af cola og spiser masser af chips.

»Jeg vil stejle voldsomt, hvis I siger, at I vil lave nachos«, siger Morten Thule Tyllesen til de spillere, der skal stå for at finde på aftensmaden.

Foto: Finn Frandsen

Når eleverne skal spille kamp, kræver det fuldt fokus i flere timer, og derfor skal maden kunne holde deres blodsukker stabilt og gøre dem mætte længe. Trods nogle velbegrundede argumenter om, hvorfor pizza med salat på lever op til trænerens krav, falder valget på pitabrød med masser af grønt.

Morten Thule Tyllesen får forklaret, at jo før eleverne får handlet, lavet mad, spist og vasket op, jo før kan de varme op til aftenens kampe. I høj hastighed går turen til Fakta. Inde i butikken diskuterer de unge drenge på kryds og tværs om, hvorvidt der er nok mad i de råvarer, de har lagt i kurven. De ser spørgende på Morten Thule Tyllesen, som prøver at lade drengene øve sig i at kommunikere og tage beslutningerne alene.

De kigger ned i den røde indkøbskurv, der er fyldt helt op til randen. Tre kilo hakket oksekød til to iceberg salathoveder. De kigger på hinanden.

»Jeg henter to mere«, siger en af drengene.

Tilbage på skolen bliver der sat musik på fra en JVC-boomblaster, mens der snittes, skylles, svitses og snakkes.

Der løber et par tårer ud af øjenkrogen på den heldige vinder af tjansen med at skære fem rødløg i tern.

»Det er, bare fordi jeg savner min computer«, siger han og tørrer tårerne væk fra kinden.

De andre griner.

Der er dækket op på de primitive stålborde i køkkenet, som ligger en etage over spillelokalet. Skinkestrimlerne er sat på bordet i plastikbakkerne. Jo mindre opvask, jo før kan de træne til kampen.

Mens nogle elever lægger den sidste hånd på guacamolen, er andre effektivt i gang med at gøre rent efter grøntsagssnitteriet. På under en time er der pitabrød og tilbehør nok til 21 mand.

»Kom igen, drenge«

Uret tikker. Der er 30 minutter til kampstart. Rundt om computerne er der bunker af ledninger, mus, tastaturer og høretelefoner, men det ser ikke ud til at forstyrre spillerne, der fokuseret stirrer ind i skærmene.

Holdkaptajn Victor Andreas Boye sidder klar med sine fire medspillere og Andreas Lemmergaard, der i aften coacher holdet.

»Det er vigtigt, at vi når at blive varme«, siger Victor Andreas Boye og forklarer, at der findes forskellige baner, hvor spillerne kan træne hastighed og skydeteknik som opvarmning.

»Vi skal møde en modstander, der ikke har tabt en kamp i ligaen endnu. Så det er vigtigt, at vi holder fokus, selv om nogle ting ikke går, som de skal. Vi plejer at få bedre resultater, når vi forholder os rolige, selv om vi er ved at tabe«, siger holdkaptajnen.

Luften er ved at være tæt i lokalet.

»Er det okay, jeg lige lufter ud?«, siger Morten Thule Tyllesen, hvis spørgsmål bliver besvaret med et højt »JAAA!«

Foto: Finn Frandsen

Foto: Finn Frandsen

Et par minutter før kampstart forlader hold Guld lokalet. De stimler sammen i en rundkreds med armene om hinandens skuldre. De snakker taktik en sidste gang med ordene »husk den positive stemning«. Kampklar går de ind og indtager gamerstolene.

»KOM SÅ!«, råber de.

Imens Guld tæller sekunderne til kampstart, taber hold Grøn sin første kamp. De rejser sig og strækker kroppene. De skal have lidt luft.

Hos Guld viser deres computerskærme fem forskellige virtuelle billeder fra den samme verden. Banen, de spiller i, ligner en mellemøstlig by med sandfarvede høje bygninger, veje af lyse sten eller sand og palmer i baggrunden. Hver spiller styrer en karakter, som de ser denne verden igennem. Der er mange bygninger og hjørner, hvor fjenden kan gemme sig. Guld kommer skidt fra start.

Der er en pludselig stilhed.

»Kom igen, drenge«, siger Victor Andreas Boye, mens drengene bumper knytnæverne sammen med sidemandens.

Efter 14 minutter tager holdet en timeout.

»Vi skal op at køre igen. I er fuldstændig døde. Vi skal have lidt selvsikkerhed ind«, siger Morten Thule Tyllesen til holdet.

Det hjalp, for den næste runde vinder drengene, hvilket afføder et jubelråb.

Men det var ikke nok.

Selv om kampene ikke ender som håbet, viser spillernes fist bumps, at det hele leder tilbage til fællesnævneren: sammenholdet.

Tilbage står det mørkegrå lokale med de 24 computere. Et antal, der er ved at være for lille, fordi linjen bliver mere og mere populær. Af samme grund har Morten Thule Tyllesen store planer med rummet. En af ideerne er, at bagvæggen skal laves til et sted, hvor afgående 3. g’ere kan skrive en hilsen og sætte en autograf.

Hvem ved? Måske ender krusedullerne med at tilhøre verdensstjerner på linje med heltene i Astralis.