»Utilpasset skarnsunge med krudt i røven«.
Sådan beskriver den i dag 19-årige Josephine Møller sig selv i folkeskolen. Men hendes liv er heller ikke altid gået snorlige.
Da hun som 15-årig satte sig ved eksamensbordet til folkeskolens mundtlige afgangseksamen i dansk, var det med svedige håndflader og et galopperende hjerte.
»Min lærer havde fortalt mig, at jeg ikke skulle regne med at bestå min danskeksamen. Det havde gjort mig virkelig nervøs i dagene op til den mundtlige eksamen, men samtidig havde jeg fået blod på tanden for at modbevise hende«.
