Bittesmå perler af vand får næseryggen og den øverste del af Julius Philipsons kinder til at glinse. Han stryger højre hånd gennem sit lyse hår og kaster et blik på en stålgenstand, der har form som en gammeldags, buet lampeskærm. Bare større.
»Jeg er ved at svejse den store del af toppen sammen«, siger han.
Ved siden af, på bordet, ligger en mappe med tegninger, han selv har tegnet på computer. Det er hans kommende svendestykke: En hollandsk vindmølle, der skal måle 72 centimeter, når den er færdig.
»Den skal stå og se elegant ud hjemme i haven hos min mor og far«, smiler den 20-årige lærling.
