Den allerførste grundsten til efterskolen bliver lagt i anden halvdel af 1800-tallet. Det bliver kaldt højere bondeskole, senere fortsættelsesskole, og er en aftenskole for unge fra landbrugsfamilier. Dengang går langt de fleste kun i skole i syv år, og fortsættelsesskolen er derfor en mulighed for at forstærke sine danskkundskaber efter arbejdstid. Skolerne ligger spredt over hele landet og er selvstyrende. Det kan derfor være svært at sige, præcis hvornår de begynder at dukke op. Men de er siden inspireret af Grundtvig og højskolerne, som opstår i 1844, og menes derfor at have sit ophav samtidig.
Efter krigen bliver Danmark en del mindre end før. Den nye grænse til Tyskland løber langs Kongeåen og efterlader tusindvis af danskere i det nu tyske Nordslesvig. Men de dansksindede familier sender stadig deres unge over åen for at få undervisning i Danmark. I længden bliver det en lang rejse, og man grundlægger derfor skoler på den danske side af åen – i dag kaldes de for Kongeåskolerne. Det bliver de første efterskoler, hvor elever bor på skolen.
Herfra breder skoleformen sig til resten af landet og får navnet efterskole eller ungdomsskole. Eleverne går typisk på skolerne mellem fire og fem måneder. Pigerne om sommeren og drengene om vinteren. Man blander ikke kønnene, da man ser det som ’farligt’ i pubertetsalderen.
På efterskolerne er fagene primært skolefag som dansk og regning, men også aktiviteter som gymnastik, sløjd for drengene og håndarbejde for pigerne. Eleverne undervises samtidig i ’holdningsfag’ som kristendom og historie.
