0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Lige nu sker der et skift, når unge fortæller, hvorfor de tager på højskole

Nutidens unge vil ikke spekulere over, hvorvidt et højskoleophold kan være studieforberedende eller ej. I dag bliver højskolen snarere en pause fra både uddannelsesræs og præstationskultur – og et rum, hvor de unge kan mærke både fællesskabet og sig selv.

FOR ABONNENTER

Du skal på højskole, siger du? Fedt! Hvad skal du bruge det til?

Sådan er mange unge formentlig blevet spurgt, når de har valgt at tage et halvt år ud af kalenderen til et højskoleophold. De seneste 15-20 år har unge nemlig i stigende grad søgt mod højskoler, der tilbød læring inden for fagspecifikke områder. Men lige nu sker der et skift.

»De seneste 15 år har vi haft en meget målrettet ungdom, som især har opsøgt fagspecifikke højskoler, men lige nu mærker vi faktisk den modsatte tendens. De unge er i mindre grad optaget af specifikke fag, de vil det brede«, fortæller Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening (FFD).

Tendensen er så ny, at foreningen kun akkurat lige har kunnet bakke den fornemmelse op med tal. Hvert år laver FFD en intern undersøgelse, som består af et fast spørgeskema, der sendes ud til alle højskoler, og som ideelt besvares af omkring 1.000 elever. Undersøgelsen er blevet lavet siden 2011 og frem til nu – dog med undtagelse af coronaårene 2020 og 2021.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce