Andreas Degn giver med snuden på sin ene vandrestøvle et blidt stød til en fugtig træstub i skovbunden.
»De døde træstubbe er noget af det allerbedste for biller og svampe«, siger han begejstret og bevæger sig videre hen mod en mur af tykke grantræer, der som de eneste har beholdt polstringen i det magre vinterlandskab i Auning på Norddjursland.
»Nej, se en skrælleskade!«, udbryder han og går i hurtigt tempo hen til et træ, hvor harpiks bløder fra et hul i træet.
Andreas Degn forklarer, at den slags ’sår’ på træerne opstår, når kronvildt gnaver i barken. Han gnubber træet med fingeren, smiler fornøjet og bevæger sig videre for at finde inspiration til den opgave, han skal løse til undervisningen på Skovskolen Eldrupgård, hvor han læser til skov- og landskabsingeniør. Uddannelsen udklækker fremtidens skovfogeder, driftsledere i grønne kommunale forvaltninger og andre jobbeskrivelser, hvor man er ansvarlig for at plante og dyrke skov.
