Jeg husker ikke, hvordan jeg endte foran bygning 51 ved Riget. Det eneste, jeg husker, er, at jeg gentog tallene 4144. 4144. 4144. Igen og igen, indtil jeg fandt indgangen til hjerteafdelingen; jeg løb forbi personalet og fandt Amins navn på en lille tavle ved siden af en giraffigur.
Amin vendte sig og brugte sine sidste kræfter på at række ud efter mig, og jeg løftede ham op og trykkede ham hårdt ind mod mit bryst. Min kone rejste sig og holdt om os begge.
Snart dukkede en læge op, som senere viste sig at blive Amins faste hjertelæge. Klaus hedder han og er nok det menneske i hele sundhedssystemet, som min kone og jeg har størst tillid til.
Han skannede Amins hjerte og undersøgte ham grundigt og forklarede os, at vores søn havde en blodprocent på tre – det normale niveau til et barn på hans alder er omkring 6-8. Det er ret alvorligt, sagde han. Dernæst var Amin oppustet på grund af væskeophobninger i kroppen, endnu et tegn på hjertesvigt.
