0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Jeg er nok mere til rationelle, kølige argumenter end til indignation«


Han har i mere end et årti markeret sig som en af landets skarpeste borgerlige stemmer. Tænketankdirektøren Jacob Mchangama vil gerne gå dig på klingen, så længe det handler om et emne, hvor han er på hjemmebane

28. september 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mchangama kalder det sit pejlemærke at debattere sagligt, køligt og reflekteret. Helst altid om emner, han ved noget om, så han går efter bolden og ikke manden.

»Men det har jeg selvfølgelig forbrudt mig mod adskillige gange!«, skynder han sig at følge op.

»Jeg er jo et menneske som alle andre, og der ligger nogle ting i psyken, som gør, at jeg slår ud på nogle ting, og at der er nogle emner, som får mig til at reagere mere følelsesmæssigt og mindre rationelt end andre«.

I mere end et årti har Jacob Mchangama i dagblade og på sociale medier været en af landets prominente debattører inden for især menneskerettigheder, først som chefjurist i Cepos og siden som direktør i tænketanken Justitia, hvor han især har været fortaler for ytringsfriheden.

Menneskerettigheder har været en vigtig dagsorden og et meget effektivt begreb i tiden efter Anden Verdenskrig

Menneskerettigheder er for alle

Du har tidligere udtalt, at du blev voldsomt provokeret af den politiske korrekthed, der prægede menneskerettighedsdelen af jurastudiet. Hvad mener du med det?

»Menneskerettigheder har været en vigtig dagsorden og et meget effektivt begreb i tiden efter Anden Verdenskrig. Men der var et tidspunkt, hvor der blev fyldt mere og mere på menneskerettighederne. Pludselig var det ikke noget, alle kunne samles om, fordi ordet begyndte af få en betydning, der indeholdt en bestemt politisk dagsorden, og blev skævvredet. Det betød, at folk, der ikke bød ind på den brede betydning af menneskerettigheder, begyndte at sige: Jamen så er menneskerettigheder ikke noget, vi kan støtte op om, hvis det bare er venstreorienteret«.

Er det derfor, du mener, at menneskerettigheder i sidste ende kan bruges til at indskrænke borgernes frihed?

»Jamen det kan de jo, hvis de får et meget omfattende indhold. Venezuela er et godt eksempel, hvor man i menneskerettighedernes navn har indført nogle frihedsindskrænkninger. Det opponerer jeg mod og lægger vægt på, at menneskerettighederne, for eksempel de grundlæggende politiske frihedsrettigheder, som har gjort Danmark til et frit, åbent og demokratisk land, er noget, som alle fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti i sin essens kan bakke op om«.

Mener du, at venstrefløjen har ’patent’ på at forsvare menneskerettigheder?

»Nej, og det har de heller aldrig haft. Du kan sige, at den borgerlige regering, vi havde før valget, udfordrede menneskerettighederne. Men basalt set var den udfordring jo et forsøg på at højne respekten for dem, sådan at de netop ikke blev udvandet. Der er ikke særlig mange partier i Danmark, som ikke går ind for, at vi skal være bundet af menneskerettighedskonventioner for eksempel. Så på den måde ser jeg det ikke. Men jo længere du kommer ud til højre, jo større modstand mod menneskerettigheder vil du nok opleve«.

Stammekrig på sociale medier

Jacob Mchangama bruger de sociale medier, især Facebook, til at lægge lange og detaljerige indlæg ud. Og selv om mange efterhånden har mistet tilliden til debatniveauet på de sociale medier, mener han stadig, at »det er en langt større velsignelse, end det er en forbandelse«.

»Jeg synes, der er rigtig mange væsentlige og dybdegående debatter, som foregår på platforme rundtomkring på nettet. Men de forstærker selvfølgelig stammekrigen, som der også er en generel tendens til i den danske debat. Men jeg tror, man skal indse, at der i debatten er nogle mennesker, man kan nå, og nogle mennesker, man ikke kan nå«.

Hvad mener du med stammekrig?

»Blandt andet den hårde tone, man ofte ser. Men jeg tænker også i forhold til f.eks. islamdebatten eller klimadebatten med Greta Thunberg i front. På den ene side har du de højreorienterede, der bliver helt trigget af hende og sviner hende til, og på den anden side har du nogle, der anser hende som en Jeanne d’Arc, som taler sandheden og ikke må kritiseres, og på den måde er der en polarisering«.

Hvad har været det vigtigste debatemne i løbet af det sidste års tid?

»Det har sikkert været klimadebatten, som jo har ændret helt vildt meget. Det er ikke en debat, jeg selv deltager i, men der er nogle partier, som virkelig har ændret sig, og det har også været en folkestemning, som virkelig har sat skub i ting. Det er et eksempel på, hvordan den offentlige debat virkelig kan ændre politikerne«.

Savner du mere indignation fra borgere?

»Ja, hvis det er ægte indignation. Jeg har meget svært ved at snuppe den der påtagede indignation. Og så er jeg per default nok mere til rationelle, kølige argumenter end til indignation. Selv om det da ville være rart, hvis de emner, som jeg sidder med, kunne få samme gennemslagskraft som klimadebatten«.

Apropos påtaget indignation: Hvad tænker du om, at emner som krænkelseskultur på universiteter har fyldt rigtig meget i debatten det seneste år?

»Det er igen et af de emner, der deler debatten op i stammer. Den ene side siger, at nu bliver der indført et totalitært regime på universiteterne, mens den anden side slet ikke mener, der er noget at komme efter. Efter min mening har vi ikke indført en krænkelseskultur i Danmark, men der er klare tendenser i den retning, og det vil jeg råbe vagt i gevær over for«.

»På den anden side fik debatten jo faktisk Københavns Universitet til at ændre nogle retningslinjer og tænke sig om, og det fik nogle forskere i tale. Så debatten kan selvfølgelig flytte noget, men de mest hardcore stammekrigere vil altid være svære at nå«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden