Går man igennem udsatte boligområder, eller lukker man op for tv-nyhederne, støder man stensikkert på dem: Grupper af unge mænd i dyre, sorte dynejakker, der hænger ud, ryger joints eller cruiser rundt i store biler. Af og til slås de for at bevare deres egen eller vennernes ære og territorie og for at sætte sig i respekt. Nogle af dem laver kriminalitet, der spænder fra rapserier og indbrud over røverier til handel med stoffer, men det meste af tiden driver de bare rundt og får tiden til at gå. Det er dem, Mette Frederiksen i sin åbningstale sidste år kaldte »utryghedsskabende« og truede med at tage jakker, mobiltelefoner og ure fra, hvis ikke de fjerner sig fra gaden. De stikker ud, men samtidig er de som malet ind i gadens liv, i baggårdene og parkerne i udsatte boligområder.
I 9 år har dr.scient.soc. og adjunkt ved Roskilde Universitet Hakan Kalkan hængt ud med gadedrenge på Nørrebro. Han var løbende en del af deres liv, hyggede sig med dem i parkerne, blev deres ven og interviewede dem som en del af sin forskning i gademiljøets sociale mekanismer.
I hans aktuelle bog ’Veje til respekt – Om gadens liv på Nørrebro’ står ét klart: Drengene er endt i en ond cirkel: De kommer fra kår med høj arbejdsløshed, lav uddannelse og fattigdom og er ofte børn af indvandrere, der er ringe integreret i Danmark. De føler sig ringeagtet af og fremmedgjort fra det almindelige danske samfund. Resultatet er mindreværd, som de ifølge Hakan Kalkan kompenserer for ved gadens fællesskab, der er bygget op om alternative anerkendelsesmekanismer. Her får man point for at være voldsparat, loyal over for sine venner og for at fremstå som hård, sej og farlig. I sidste ende fører det til, at de unge bliver yderligere ekskluderet fra det almindelige danske samfund. Men gadelivet er alligevel – eller måske netop derfor – attraktivt for dem, påpeger Hakan Kalkan.
»Gaden løser i virkeligheden to problemer på en gang. Dels tilbyder den en mulighed for at vinde status og anerkendelse, som de unge ellers har svært ved at opnå. Dels tilbyder den en mulighed for at skaffe sig økonomiske gevinster for mennesker, der ellers har ringe mulighed for at få vellønnede jobs i mainstreamsamfundet. Den løser altså på en gang fattigdomsproblemet og dæmper følelsen af at være ringeagtet«.
