Ideen med folkeskolen er smuk, men meningen med lærergerningen og stoltheden ved faget forsvinder, når man både skal sørge for trivsel i overfyldte klasser med flere elever med særlige behov, og undervisningen er dikteret af nationale mål og ensrettet tænkning.
Det mener 30-årige Ditte Charles, der er lærer på en folkeskole i Kolding-området. Faktisk er vilkårene så invaliderende for elevernes trivsel, den konkrete undervisning og i sidste ende lærerens selvtillid, at hun allerede efter 3 år er begyndt at tænke på, om ikke hun kunne være en langt bedre lærer uden for folkeskolen.
»Jeg elsker folkeskolens ideologiske tanke om mangfoldighed og diversitet, og tanken om at løfte alle er smuk. Men jeg går med tanker om at sige farvel, lang tid før jeg egentlig vil, fordi jeg frygter, at jeg brænder ud. Og det er ret vildt for mig, at jeg har det sådan. Jeg kunne i stedet forestille mig at arbejde på en efterskole eller en friskole, hvor de har friheden til at gøre tingene lidt anderledes«.
Hvorfor frygter du allerede nu, at du ikke kan holde til det?
