0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

»Mine børn skal gå på en skole, der kan fravælge de børn og forældre, som ikke bidrager positivt«

Hasse Christensen og hans kone er begge folkeskolelærere, og derfor var det et meget nemt valg, da de placerede begge deres børn på en friskole. Det gode fællesskab i folkeskolen forsvinder med inklusionen, mener han.

FOR ABONNENTER

Den afgørende forskel på en fri grundskole og folkeskolen er, at friskolen kan tage det professionelle og positive valg at sige pænt nej tak til elever og forældre, de mener, de ikke kan rumme. Det mener folkeskolelærer Hasse Christensen, der ikke var i tvivl om, at hans børn skulle finde et alternativ til folkeskolen.

»Folkeskolereformen fra 2014 og inklusionsreformen fra 2012 gjorde det utrolig nemt at fravælge folkeskolen. For alle kunne se, at folkeskolerne ville blive presset af en masse tiltag, der ville blive utrolig svære at gennemføre på en god måde. Så det var simpelthen et meget nemt valg«, siger han.

Han og konen, der også er folkeskolelærer, er ikke alene om den beslutning. På landsplan er vi de seneste ti år gået fra, at cirka 13 procent af danske skoleelever i 1. klasse er indskrevet på en privat- eller friskole, til at det nu er knap 18 procent. Det viser de seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport om grundskolen fra juli 2021.

Nu sendte du dine egne børn på friskole, men du er selv folkeskolelærer. Er det endt så skidt i folkeskolen, som du frygtede, da du valgte for dine børn?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce