Når der er problemer i en klasse, peger pilen lynhurtigt på et eller flere af børnene. Men det er helt, helt forkert. Og vi har haft en alt for unuanceret debat om inklusionen. I virkeligheden peger pilen på forældrene, der ikke prioriterer klassefællesskabet, og på lærerne, der alt for ofte mangler redskaber.
Det mener Jan Sejersdahl Kirkegaard, selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent og tidligere chefpsykolog i Aarhus Kommune samt tidligere chef for landssammenslutningen for pædagogisk-psykologisk-rådgivning.
»Mange klasser har nærmest givet op på inklusionen, og det er børnene, der betaler prisen. Det kan man for eksempel se i dokumentaren ’Smertensbørn’ på TV 2, hvor lærerne er så meget i afmagt, at de tydeligvis har givet op«, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard.
Vi kan også det i statistikkerne. Andelen af børn, der begynder i et specialtilbud, er steget, og det er alt for ofte børn, hvis vanskeligheder er så små, at vi burde være i stand til at inkludere dem.
