Vi troede måske i det sekulariserede Vesten, at vi så småt var færdige med blasfemien.
Men det brutale drabsforsøg på forfatteren Salman Rushdie 33 år efter fatwaen imod ham viser desværre, at blasfemien langtfra er færdig med os. Vi har derfor stadig brug for at forstå, hvad der driver blasfemien og den religiøse vredes forskellige former. Og vi har samtidig set en helt ny type af religiøs vrede manifestere sig: autoblasfemi.
Ordet autoblasfemi er vores påfund, og det er tænkt som en ny fagterm. Ordet beskriver det særlige fænomen, at en religions tilhængere kan opfatte ytringer som blasfemiske og krænkende, selv om de faktisk er helt ortodokse, halal og kosher i religionen selv.
Umiddelbart lyder det absurd. Men vores hypotese er, at islam i disse år markerer sig som en autoblasfemisk religion. En religion, der krænkes og oprøres over sine egne troslærdomme, dogmer og fortællinger.
