Det seneste årti har folk verden over oplevet markant mere stress, vrede, tristhed, fysisk smerte og bekymring end årtiet forinden. Herhjemme har vi de seneste år talt meget om trivsel blandt vores børn og unge, men hæver vi blikket, vil vi se, at problemer med stigende mistrivsel har globale dimensioner. Faktisk befinder vi os på verdensplan midt i en decideret mistrivselskrise.
Det mener i hvert fald Jon Clifton, ceo hos det internationale analyseinstitut Gallup, der siden 2006 hvert år har stillet verdens befolkning spørgsmål til, hvordan de egentlig går rundt og har det.
Problemstillingen har Jon Clifton samlet i bogen ’Blind Spot: The Global Rise of Unhappiness and How Leaders Missed It’. Og netop verdens ledere har svigtet ved ikke at tage problemet tilstrækkeligt alvorligt, mener han.
