0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kommunikationschef: Der er flere og flere 'markante borgere', og det er en stor belastning

Offentligt ansatte møder i dag flere borgere, der er frustrerede, vrede og ophidsede. De har større og større forventninger til velfærdsstaten, og det bliver frontpersonalet, der få skældud, når den ikke kan levere, siger Hans Mogensen, der har skrevet en bog om fænomenet.

FOR ABONNENTER

De råber, skælder ud, sender tonsvis af anmodninger om aktindsigter og sår tvivl om de offentligt ansattes faglige integritet. De finder deres egne fakta og accepterer ikke et ‘nej’. De kan også blive personlige, hænge de offentligt ansatte ud på sociale medier og sige ting som »jeg håber ikke, du selv har børn« eller »du er grunden til, at ingen længere har tillid til systemet«. Måske kommer de ligefrem med trusler.

Der er tale om ‘markante borgere’. Det er i hvert fald, hvad Hans Mogensen, mangeårig kommunikationschef i Silkeborg Kommune, kalder dem.

Og ifølge Hans Mogensen bliver der flere og flere af de markante borgere. Derfor har han skrevet bogen ‘Markante borgere – Viden og værktøjer til færre frustrationer’ om fænomenet og om, hvordan de offentligt ansatte kan møde de udfordrende borgere på måder, så de hverken selv går ned med flaget eller skubber borgerne længere væk.

»De markante borgere fylder rigtig meget i hverdagen hos offentligt ansatte, og de fylder mere og mere – grundlæggende fordi gabet mellem vores forventninger til velfærdssamfundet, og hvad det offentlige kan levere, bliver større og større«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce