Det er 2020, den fade champagne fra Den Grønne Omstillings skåltaler står tilbage på bordene, vindtrykket fra de udslåede armes vingeslag vibrerer stadig i konferencelokalernes gardiner, og Greta fra Stockholm er en optræden på Nibefestivalen fra at være nogenlunde ligeså mainstream som Østkyst Hustlers.
De fleste har fattet det. Vi skal hver især til at ændre vores vaner! Helst ved at lægge sig til at krepere for klodens skyld, men måske kan det ikke lige lade sig gøre, fordi man er i tvivl om, hvorvidt krudtet i den kugle, man havde tiltænkt sig selv, vil bidrage negativt til energiregnskabet.
Så kan man gøre, som mange gør inklusive undertegnede: bytte det fossildrevne køretøj ud med en elbil.
Jeg er en de typer, der qua min gøglervirksomhed benytter det danske vejnet i uhyrlig grad i løbet af et år, indtil nu med et dieselforbrug svarende til udledningen fra en mellemøstlig golfstat. Men det er slut! Jeg vil også være med til at indfri det fragile håb om 1 million (!) elbiler i 2030, som Lars Løkke Rasmussen (V) visions-og patosfyldt satte som mål, inden han lod hvinende dæk og flyvende perlegrus tale fra sin forbrændingsmotordrevne flugtbil sidste år i Vejle.
