Glem alt om klimakrise, hvidvask i danske banker og udbytteskatskandaler. Vil man sætte ild i den offentlige debat, skal man finde en gammel irret statue af en koloniherre og kræve den fjernet. Man kan også bare nægte at give en undskyldning for Hans Egedes synder i Grønland eller slaveejernes rovdrift på mennesker i Jomfruøernes sukkerrørsplantager. En, to, tre, bum! Husk at holde dig for ørerne, for tonen bliver skinger og ordene grove. Debattørerne taber ikke pusten lige med det samme, selv om det er hårdt fysisk arbejde at grave dybe skyttegrave.
Professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg har i årevis fulgt debatten om nedrivning af statuer og statslige undskyldninger for fortiden. Hans diagnose er klar:
»I den slags etiske spørgsmål er vi desværre ikke særlig gode til at lytte til argumenter. Vi svarer med følelser og stærke holdninger. De færreste undersøger, hvad de bedste argumenter i virkeligheden taler for. Mange har måske slet ikke tænkt over, hvad et argument er. Til gengæld har vi ofte stærke mavefornemmelser. Men de fører sjældent til en særlig vellykket debat«.
I sin aktuelle bog ’Kan man dømme historien’ har han sat sig for at tage argumenterne alvorligt. Han vil væk fra mavefornemmelserne og finde frem til, om de bedste argumenter taler for at sige undskyld eller for at lade være. For at fjerne statuer eller lade dem stå. For at løfte pegefingre ad historien eller holde dem i lommen.
