0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Anerkendelsen fra mine venner, når jeg gennembankede andre, opvejede min mors tårer

Ingen tvang mig til at blive kriminel, begå vold eller sælge stoffer. Jeg havde tag over hovedet og adgang til uddannelse og velfærd, men jeg valgte selv at blive kriminel. Nu er det tid til, at jeg – og de mange andre som jeg – tager ansvar. Det er ikke samfundets skyld, at vi dummede os.

FOR ABONNENTER

I kvarteret og mellem hjemmets fire vægge blev vi ikke præsenteret for dansk litteratur, kultur eller demokrati. Det gjorde vi til gengæld i folkeskolen, men den forsømte vi. Det undrede ikke mine daværende skolelærere. De havde fra indskolingen set os stimle sammen i grupper og rebellere mod de arme lærere. Vi overfaldt dem dagligt med skældsord, hån og svadaer, indtil de bortviste os. I mellemskolen fik vi ofte gårdvagterne til at græde, når vi overrumplede dem med snebolde på klos hold. Deres gråd var symbolet på sejr, så vi forfinede konstant drengestregerne og skubbede grænserne. Vi forsømte undervisningen, fordi vi ikke kunne associere os med det danske samfund.

Bliv klogere på valget

Vi giver dig en magtkritisk, nuanceret og dybdegående dækning af folketingsvalget. Hvis du er i tvivl, kan du blive klædt på til at træffe det rigtige valg i stemmeboksen.

Eller prøv vores valgkampstilbud:
Spar 50 % hver måned i 6 måneder

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

  • Mest læste