I Danmark er vi uenige om alt muligt. Så det er da rart, at vi forældre kan enes om, at Aula er noget værre lort. At vi er så trætte af at få notifikationer, om Gud ved hvad, at selv folk uden børn ved, hvad Aula er. Og at Aula-spamming er et unødigt pres at lægge på i forvejen meget pressede forældre.
Som far til to stemmer jeg i. Skulle min forældreevne måles i, hvor hyppigt jeg tjekker Aula, så hadede jeg periodevis mine børn som pesten. Vi Aula-hadere brokker os skam ikke, vi har ret, har vi. Hvem husker ikke det såkaldte Stresspanel, der i 2019, anbefalede, at man aflivede Aula, inden systemet overhovedet var gået i luften. Det ville sænke stressniveauet i Danmark, lød det.
Der er groft sagt to slags Aula-beskeder:
De vigtige. Overser jeg dem, kommer junior ikke med til svømning, fordi svømmetøjet ikke bliver pakket, eller også går han glip af frokost, fordi jeg ikke anede, at kantinen holder lukket.
