0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Forsker af kurdisk afstamning: »I modsætning til mange andre danskere er jeg ikke altid sygeligt optaget, hvad jeg mærker eller ikke mærker«

Jeg forstår ikke kampen om at få anerkendt sin barndom som traumatisk, sådan som den udspiller sig i den aktuelle danske klassekamp mellem Hellerup-pigen Helle Malmvig og Horsens-forfatteren Glenn Bech. Man behøver ikke være traumatiseret for at være værd at kæmpe sammen med.

FOR ABONNENTER

Vi var tre familier, 15 personer i alt. Vi boede alle sammen i det samme lille hus. Min familie på fire sov i samme værelse.

Om natten var vi børn vidne til fars begær. Og mors konstante modstand. Hele huset kunne vist høre min far. Men han skammede sig ikke. Han havde ikke plads til at skamme sig. Hans begær har måske traumatiseret mit seksuelle liv. Men jeg er ikke interesseret i afdække det med Freud. I modsætning til mange andre danskere er jeg ikke altid sygeligt optaget, hvad jeg mærker eller ikke mærker.

Folkeskolen færdiggjorde jeg i min fætters skoleuniform. De første tre skoleår var den for stor. De sidste to år var den for stram. Hele 5. klasse havde jeg kun ét par bukser. Med min fattige barndom var lykkelig.

Måske fik jeg en gang imellem en lussing af far for at være uartig. Det gjorde alle andre børn i landsbyen også. Mor slog aldrig. Jeg var altid elsket af dem begge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce