»De brænder migrantbåde inde på den libyske kyst«, siger Claire og rækker mig kikkerten, så jeg selv kan se røgen.
Jeg søger i kikkerten langs den libyske kyst. Det er sidst på eftermiddagen, og jeg skimter så småt lysene fra nogle af højhusene i Tripoli. Jeg stiller skarpt, og dér, et stykke vest for Tripoli, ser jeg tre tynde røgsøjler fra bådene, der brænder.
Jeg har været migrationsforsker i 20 år og har netop sejlet på Middelhavet i fire uger for at undersøge, hvad de aftaler, Europa har indgået, konkret betyder for de mennesker, der enten redder eller reddes på Middelhavet.
Da jeg ser røgen, står jeg på broen på Læger uden Grænsers migrantredningsskib ’Geo Barents’ i den allersydligste del af Middelhavet cirka 25 kilometer ud for Libyens kyst i internationalt farvand. Ngo-skibet patruljerer dag og nat efter overfyldte både med små børn, familier og unge i havsnød, redder dem og sejler dem til Italien.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.