Jeg ved ikke, hvor mange gange min mand Bo har bedt mig om at gøre noget, så han kunne få aktiv dødshjælp.
»Skriv en kronik«, har han sagt en million gange.
Jeg har til gengæld forklaret, at der allerede er mange mennesker i Danmark, der ligesom han gerne vil have muligheden for selv at tage deres eget liv under sikre forhold, at selv statsministeren synes, det er en god ide, og at regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med input til regeringens beslutning på området.
Det tager bare tid, inden det kan blive til noget, og sikkert er det, at det ikke bliver i hans tid.
