Umiddelbart var det to adskilte begivenheder, der torsdag fandt sted med omkring 800 kilometers afstand: I den ene ende var statsminister Mette Frederiksen kommet til Kyiv for at møde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Og i den anden havde Ruslands præsident Putin i Moskva kaldt sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu, til et møde, der skulle ende med at skabe overskrifter. Men der var en sammenhæng.
Lad os begynde i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor den danske statsminister pludselig dukkede op torsdag i selskab med hendes socialdemokratiske partifælle og kollega – Spaniens ministerpræsident Pedro Sanchez.
Den slags møder er i sig selv af stor symbolsk betydning for en regering som Mette Frederiksens, der har slået sig op på sin vilje til at »lægge hånden på kogepladen«, hvis vigtige principper er i spil. Det understregede ikke bare besøget i Kyiv, men også den ledsagende meddelelse om, at Folketinget torsdag vedtog at øge det danske bidrag til Nato’s styrke i Letland med op til 1000 danske soldater.
Men det spansk-danske besøg i Ukraine var også en understregning af, at krigen i Ukraine har ændret dynamikken i resten af Europa og navnlig rokket ved det tyske lederskab.
