0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danmark har afskaffet sit forbehold over for EU's fælles forsvar. Nu skal politikerne og EU fortælle, hvad de er fælles om at forsvare.

Hvis Rusland vinder krigen, er det krystalklart, hvem der får skylden

Danmark droppede sit EU-forsvarsforbehold, alt imens Ukraine-krigen har sat Tysklands europæiske lederskab på en prøve, der kan ende helt galt.

FOR ABONNENTER

Nu hvor Danmark har smidt sit forbehold over for et fælles EU-forsvar, er tiden måske inde til at spørge, hvad EU egentlig er fælles om at ville forsvare? Og til at spørge, hvad Danmark vil bruge sin nyvundne stemme til, nu vi er rykket ind i centrum af EU’s forsvarsdimension?

Der er en aktuel grund til at stille spørgsmålet: krigen i Ukraine. En krig, der efter blot 100 dages tid er begyndt at teste det europæiske sammenhold, som EU’s ledere ellers var hurtige til at rose sig selv for efter de første hurtige reaktioner på Ruslands invasion 24. februar.

De hylder ganske vist fortsat deres evne til at iværksætte nye sanktioner mod Rusland, men sandheden er, at det halter med enigheden. Senest udhulede Viktor Orbans Ungarn den olieblokade, det øvrige EU ellers blev enige om for nylig.

Og gassen…den flyder for det meste stadigvæk fra Rusland, som derigennem får et klækkeligt bidrag til sin krigskasse. Det kan den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke mindst takke Tyskland for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce