Det er nu fem år siden, at systemkritikeren Jamal Khashoggi blev myrdet og parteret i Nato-landet Tyrkiet af saudiarabiske agenter. Både før og efter det brutale mord blev han og hans nærmeste udspioneret ved hjælp af en sofistikeret computervirus, der omdannede deres mobiltelefoner til små lommespioner og afslørede alt om deres kontakter og færden. Sådan så det i al fald ud.
Året efter dette mord, et helt andet sted i verden, demonstrerede den tidligere israelske efterretningschef Tal Dilian over for det amerikanske magasin Forbes, hvordan hans digitale spionfirma, Intellexa, på en kilometers afstand kunne skaffe sig adgang til en fremmed persons mobiltelefon. Derefter kunne han se alle WhatsApp-beskeder, Facebook-samtaler, sms’er, telefonopkald og kontakter. Dilian behøvede blot en ombygget ambulance, computerudstyr til nogle millioner kroner og så en avanceret computervirus. Næsten som i en James Bond-film.
De to begivenheder har umiddelbart ikke det store med hinanden at gøre og så alligevel. For de er en del af et mønster, der lige nu går igen i de Predator-papirer, som Politiken kulegraver sammen med blandt andre tyske Der Spiegel og franske Mediapart. De belyser en hemmelighedsfuld alliance af europæiske virksomheder, der mod diskret betaling giver selv tvivlsomme aktører og regimer adgang til avancerede digitale spionvåben. Predator hedder et af disse våben.
Systemkritikeren Ayman Nour, en af den egyptiske kupgeneral Abdel al-Sisis mangeårige rivaler, kender til det. For selv om han for længst er flygtet fra Egypten, har ’nogen’ alligevel brugt det mod ham for at følge hans bevægelser og kontakter.
