Vi ved godt, hvorfor der er krig i Gaza. Men der er så meget andet, vi ikke ved. Efter næsten to måneders blodsudgydelser står en stribe vigtige hv-spørgsmål stadig ubesvarede:
Hvad er egentlig endemålet? Hvad er det for et Israel, der kommer ud af denne krig? Hvordan skal tingene se ud efter krigen? Hvorfor overhovedet mere krig? Hvad nu, hvis freden paradoksalt nok kan bruges som et langt mere effektivt våben end krudtet, dronerne og bomberne?
Vi kender efterhånden den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahus to krigsmål: at få alle de gidsler ud, som Hamas holder fanget i Gaza. Og at få elimineret Hamas.
Det første mål kan vi nok gennemskue. Men det andet?
