0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Rasmus Heller. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:
Mogens Trolle
Foto: Mogens Trolle

Det skønnes, at der årligt vandrer 1,3 millioner gnuer gennem Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya. De lange vandringer er vigtige for gnuernes genetiske sundhed, viser ny dansk forskning.

Danske forskere opdager afgørende nyt om Afrikas ikoniske vandrer

Gnuer er kendt for deres lange vandringer i jagten på vand og nye græsgange. Hvis man begrænser deres bevægelsesfrihed med eksempelvis jernbaner, motorveje og hegn, bliver gnuerne genetisk fattige som følge af indavl og potentielt mere sårbare i forhold til udfordringer som klimaforandringerne, viser ny dansk forskning.

FOR ABONNENTER

Hvis man ikke har været direkte øjenvidne til gnuernes lange vandringer over de brede græssletter på en safari – som for eksempel i Serengeti i Tanzania eller Masai Mara i Kenya – har man med garanti set de ikoniske savannedyr i et naturprogram – måske med David Attenboroughs hviskende stemme i baggrunden.

Børn og barnlige sjæle kan formentlig også huske den dramatiske scene fra animationsfilmen ’Løvernes konge’, hvor Simbas far, Mufasa, bliver trampet ihjel af paniske gnuer på flugt fra hyæner.

Der er en god grund til at zoome ind på de vandrende gnuer i dag. For et internationalt forskerhold med danske forskere i spidsen har fundet ud af, at når mennesker begrænser gnuernes bevægelsesfrihed og forhindrer gnuerne i at bevæge sig over store afstande i søgen efter frisk græs og vand med for eksempel hegn, landbrug, byvækst, jernbaner og veje, går det ud over deres genetiske sundhed på grund af indavl. Det kan på sigt true gnuerne på deres eksistens i mødet med klimaforandringer eller andre udfordringer.

»Vi har opdaget, at når vi mennesker splitter gnuernes historiske migrationsruter op og forhindrer dem i at tage på lange vandreture i jagten på vand og nye græsgange, gør det deres arvemasse fattigere og mindre mangfoldig. Det betyder, at de vil have sværere ved at tilpasse sig nye udfordringer som for eksempel global opvarmning, og det vil svække deres chancer for at overleve på lang sigt«, siger lektor Rasmus Heller fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce