Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Se alle ulæste
|
Se læste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

Lasse Foghsgaard

Videnskabsredaktør

lasse.foghsgaard@pol.dk
    1. Helle Stub, 73 år, astronom. Foto: Privat

      Helle Stub om månelandingen: Det var en tid fuld af håb for rumfarten

    2. Det berømte billede af Jorden taget på Apollo 8-missionen. Det blev døbt 'Earthrise'. Foto: Nasa

      Tor Nørretranders om månelandingen: Jeg husker især billedet af Jorden over Månens kant

    3. Neil Armstrong tog dette billede af sin følgesvend på Månen, Edwin 'Buzz' Aldrin, der blev det næstførste menneske på Månen.

      Lone Kühlmann om månelandingen: Jeg var lige ved at tude, da jeg hørte Neil Armstrongs ord

    4. Edwin 'Buzz' Aldrin blev det næstførste menneske på Månen.

      Bertel Haarder gad egentlig ikke se månelandingen

    1. Med Crispr-teknologien kan man mere målrettet end nogensinde før ændre den genetiske kode og på sigt kurere alvorlige arvelige sygdomme, men teknologien er stadig for umoden til at eksperimentere på tidlige menneskefostre. Det er en kinesisk og nu en russisk forsker ikke enige i.

      Russer vil kurere døve fostre med umoden genteknologi

    1. Dansk observatorium hjalp til ved måne­landingen i 1969: Vi kan være glade for, astronauterne var nogle skovsvin

    1. En milliard hektar skov. Et forskerhold har med hjælp af Google Earth og kunstig intelligens fundet de steder i verden, hvor det vil være mest gunstigt (de kulørte farver) at plante nye træer og genetablere tabt skov. Forskerne har bevidst udeladt de områder i verden, som i dag enten bliver brugt til at dyrke afgrøder eller er optaget af byer. Hvis det lykkes at etablere skov i disse områder, vil det kunne støvsuge atmosfæren for to tredjedele af det menneskeskabte kulstof. Illustration: Jean-François Bastin

      Klimaforskere har regnet den ud: Her skal træerne plantes, og så tipper klimakampen til vores fordel

    1. Dan Jørgensen skal nu være minister for anden gang. Han er netop blevet udnævnt til at blive klima-, energi- og forsyningsminister for et ministerium, som de mange klimabevidste danskere vil holde et vågent øje på.

      Messerschmidt: Hvis jeg var Dan Jørgensen, ville jeg købe nogle energisparepærer - det bliver nogle lange arbejdsdage ovre på ministerkontoret

    1. Et levende apotek. Et rensdyr græsser på Varangerhalvøen i den arktiske del af Nordnorge. Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har fundet ud af, at rensdyr er udstyret med nogle superevner, så de for eksempel kan producere det livsvigtige D-vitamin i kun lidt sollys, og de har sat deres indre ur helt eller delvist i stå, så de kan leve med de meget omskiftelige lysforhold i Arktis.

      Rensdyret bærer på kuren mod søvnforstyrrelser, knogleskørhed og måske kræft

    1. Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta

      Mysteriet er løst: Derfor dør man ikke af en håndfuld mandler i dag

    1. Her er hånden fra den 17-årige forsøgsperson, som ligesom sin mor, er født med en ekstra finger mellem tommeltot og pegefinger. Den ekstra finger gav ham øgede fingerfærdigheder og en helt unik aktivitet i hjernen, viser ny aktuel forskning. Foto: Mehring et al., Nature Communications.

      Opsigtsvækkende forskning: Hjernen kan godt bruge en ekstra finger

    1. Den 35-årige kinesiske forsker He Jiankui har mødt hård kritik fra omverden, lige siden han i november sidste år fortalte, at det var lykkedes ham at genredigere to kinesiske tvillingesøstre i forbindelse med kunstig befrugtning. Nu antyder ny forskning, at genmanipulationen med stor sandsynlighed vil kunne forkorte tvillingernes liv.

      Ny udvikling i dramaet om skandaleramt kinesisk forsker: Genredigerede tvillingesøstre har stor risiko for at dø tidligere

    1. Stort klima­gennembrud: Dansk opfindelse vil kunne reducere verdens CO2-udslip med en procent

    1. Plastikforureningen har ramt det australske ø-paradis Cocosøerne. En ny undersøgelse viser, at forureningen er cirka 26 gange under overfladen, hvor mikroplastikken gemmer sig. Her er det stranden på nordsiden af Direction Island. Foto: Silke Stuckenbrock

      Plastik­forureningen er helt ude af kontrol: Australiens sidste uberørte paradis drukner i plastik

    1. Det mener partierne om flyafgifter

    2. Flytrafikken er vokset eksplosivt i de senere år, og væksten ser ud til at fortsætte. Derfor mener blandt andet Klimarådet, at der bør lægges afgifter på flytrafikken for at bremse væksten og mindske dens klimabelastning.

      Dan Jørgensen: Næsten alle rakte hænderne i vejret, men derved beviste de desværre også min pointe om en flyafgift

    1. Et gennemgående træk hos de politiske partier er, at de gerne vil have flere elbiler på de danske veje.

      Det mener partierne om: Transport

    2. Eksperter om manglende grøn omstilling: Regeringens slingre­kurs er skyld i det beskedne salg af elbiler

    1. 30-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi står i det nybyggede laboratorium i Karlslunde. Hun håber, at hun med sin nye virksomhed kan få sin opfindelse i form af en nanosensor ud der, hvor den skal gøre gavn. Den lille sensor kan på under 30 sekunder afsløre, om patienter er inficeret med livsfarlige bakterier.

      Bakterie­hviskeren Fatima: Hun kan lure, hvad bakterierne er ude på inde i din krop

    1. Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener, at man må gøre op med menneskeretten til at få så mange børn, man har lyst til og indføre etbarnspolitik, hvis man vil redde kloden.

      Dansk professor og nobel­pristager: Vi bør som verdens­samfund indføre en etbarns­politik

    1. Historisk portræt. Dette er det første billede af et sort hul nogensinde. Det blev offentliggjort i dag under stor mediebevågenhed i hele verden. Det er det første direkte bevis på, at de usynlige sorte huller med en umådelig stærk tyngdekraft findes. Det er en opdagelse, som formentlig vil udløse en Nobelpris meget snart.

      Sensationel opdagelse: Astronomer tager verdens­historiens første foto af et sort hul i universet

    1. Jane Goodall leger med den 14 måneder gamle chimpanseunge i Budapest Zoo i 2004 (AP Photo / Bela Szandelszky)

      Sekretæren, der tog ud i junglen, fik et telegram, som er et højdepunkt i den videnskabelige historie

    2. Peter Møllgaard, dean of the School of Business and Economics at Maastricht University.

      Ny klimarådsformand: Jeg forventer mere skub i den grønne omstilling efter valget

    1. Relativitetsteorien for begyndere: Solformørkelse beviste Einsteins teori, og fik en hel verden til at måbe

    2. Foto: Ritzau Scanpix / Astronomisk Selskab. Illustration: Sandra Bertelsen

      »Det er et vildt fund«: En flyttekasse i Hvidovre gemte på 100 år gamle, håndskrevne breve fra verdens klogeste mand

    1. Der er blandt andet disse to håndskrevne breve fra Albert Einstein fra juni 1920, som nu er dukket op.

      Nyfundne breve fra Einstein vækker opsigt

    1. Ny forskning viser, at Egtvedpigen måske alligevel var fra Egtved

    2. Det vakte stor opmærksomhed i 2015, da Egtvedpigen med det blonde hår, den korte bluse og og lårkort snoreskørt viste sig at være en indvandrer, der kom langvejsfra og muligvis fra Schwarzwald i Sydtyskland. Den teori bliver nu alvorligt udfordret af to geologer fra Aarhus Universitet, som har fundet 'tyske' strontiumisotopværdier i Egtved og omegn. Foto: Nationalmuseet, København.

      Danmarkshistorien skal måske skrives om igen. Egtvedpigen kom næppe langvejsfra. Hun kom fra … Egtved

    1. Det lykkedes for Opportunity både at bestige og fotografere 'Knudsen Ridge', der er opkaldt efter den danske fysiker Jens Martin Knudsen. Det var en skrap opstigning på en hældning på 32 grader nogle steder. Foto: Nasa/JPL-Caltech

      Farvel ’Opportunity’! Mars-rover er gået kold og har sendt sit sidste billede fra den røde planet

    1. Guide til stjernehimlen i marts: Sommervarsel, stjernedans og stævnemøde mellem Mars og Månen

    1. Synet af en hvidhaj kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Men hajens unikke fysiologi kan måske inspirere til medicin mod kræft og uhelbredelige sår, viser ny forskning. Foto: Byron Dilkes, Danah Divers

      Forskere afslører hvidhajens elegante kræftforsvar

    1. 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især i Kina og Indien - som får verden til at tage sig mere grøn ud set fra rummet, viser ny forskning. Kilde: R. Myneni & C. Chen, Boston University

      Forskere tog fejl: Det er ikke kun CO2, der gør verden grønnere lige nu

    1. Leopardskildpaddens form har inspireret et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fra insulinvirksomheden Novo Nordisk til at lave en tablet med den samme form. Så tabletten ligesom en leopardskildpadde kan vende sig om, hvis tabletten lander på hovedet i mavesækken. Når tabletten opnår den rette position i mavesækken, kan den stikke en nål ind i tarmvæggen med en dosis insulin. Grfaik: Jens Mørch

      100 års jagt er slut: Leopardskild­paddens rulleteknik inspirerer til revolution­erende pille mod diabetes

    1. Findestedet. De to bakteriejægere Frederikke Løje Rentsch og Agnes Rahr Westergaard (th) sidder lige der, hvor de fandt mælkebøtten, der viste sig at have en ny art mælkesyrebakterie på sin rod. Med det unikke fund har de og deres klassekammerater nu mulighed for at navngive bakterien.

      Agnes og Frederikke gør vildt fund på mælkebøtte: Danske skoleelever finder 10 nye bakteriearter i verdens største masse­eksperiment

    1. Under et feltarbejde på Vestamager og ved Sorø fandt danske forskere dna-spor fra mange insekter på de vilde blomster. For eksempel kunne et dna-spor afsløre, at Glimmerbøssen (Meligethes aeneus) flyver rundt på Vestamager og besøger de vilde blomster. Det ejendommelige navn kommer af deres lighed med små metalskinnende (glimmer) dåser (bøsser). Foto: Ole Martin

      Genialt dansk trick afslører blomsternes sexpartnere

    1. Videnskabeligt gennembrud: Derfor er motion god medicin mod Alzheimers

    1. De fodspor, kameraer, flag og instrumenter, som astronauterne efterlod sig under Apollo-missionerne vil ikke blive visket ud foreløbig. For Månen sletter ingen spor. Her er det Buzz Aldrin, som er ved at sætte instrumenter op under Apollo 11-missionen. Foto: Neil Armstrong, Nasa

      Nasa vil have noget af Månen fredet: Sporene fra måne­landingen i 1969 findes stadig

    1. Guide til stjernehimlen i januar: Se Jupiters måner med en fuglekikkert og glæd dig til en blodrød fuldmåne

    1. Dette er ikke en Pokemon. Det er vandsalamanderen axolotl, som nu kan pryde sig med at have været med i årets største gennembrud ifølge tidsskriftet Science. Forskere er nemlig blevet klogere på, hvordan denne skabning kan få tabte lemmer, hale, organer, dele af øjet og sågar dele af hjernen til at vokse frem på ny i løbet af måneder. Det skyldes, at dens celler kan skrue tiden tilbage til fostertilstanden og skabe kropsdele på ny, hvis skaden sker. Foto: IMP Vienna

      Fra pigen, der var et gadekryds, til gigantisk meteorkrater under indlandsisen: Her er årets 10 største videnskabelige opdagelser

    1. Martin Christensen står ved sit arbejdsbord, hvor man kan se det væghængte batteri i baggrunden. Alt efter årstiderne er familien mere eller mindre selvforsynende med grøn strøm.

      Ny trend i danske villakvarterer: Familien Christensens hus kører på batteri

    1. Datacentrene hos sociale medier og streamingtjenester er nogle store strømslugere, og der er er stor forskel på, hvor virksomhederne får deres energi fra, viser rapport fra Greenpeace. For eksempel får Netflix 54 pct. af sin energi fra fossile brændstoffer som kul og naturgas, som udløser et energimærke D ifølge miljøorganisationen. Illustration: Jens Mørch.

      Hvis Netflix var et køleskab, skulle det have energimærke D

    1. Internettet forurener lige så meget som flytrafikken: Streaming af film er en overset klimasynder

    1. Guide til stjernehimlen i december: Månen går kold, og asteroiden Bennu får besøg fra Jorden

    1. I går torsdag fortalte den kinesiske forsker He Jiankui ved en konference om human genredigering om sit eksperiment, hvor han påstår, at han har genredigeret befrugtede menneskeæg, som der kom to sunde og raske tvillinger ud af. Det er grænseoverskridende både videnskabeligt og etisk (AP Photo/Kin Cheung)

      Efter fødsel af genredigerede tvillinger: Er tiden moden til at klippe-crispr i vores kommende børn?

    1. Se den største, den nemmeste og den mest overraskende CO₂-besparelse, du kan lave

    1. Stort gennem­brud: Danske forskere kurerer demens­ramte mikro­hjerner i en petriskål

    1. 4 naturlige metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren

    2. Ålegræs har en overraskende god evne til at optage drivhusgassen CO2 fra atmosfæren og lagre den i havbunden i form af kulstof, viser ny forskning. Danske forskere arbejder på højtryk med at genetablere ålegræsenge i danske fjorde og kyster i håb om at reducere mængden af drivhusgassen i atmosfæren til glæde for klimaet.

      Nyt våben i klimakampen: Ålegræs er fantastisk til at suge CO2 ned i havbunden

    1. En patient er på vej til at blive opereret på specialklinikken Oscar Lambret Center i Lille i Nordfrankrig. Klinikken specialiserer sig i kræftbehandling.

      Respekteret kræftforsker: Kampen mod kræft er ikke slut, men den er ved at tippe til vores fordel

    1. Den nyfødte reagensglaskalv EliteOvaOne har det godt. Når den bliver kønsmoden vil dens sæd blive brugt i jagten på at fremavle klimavenligt og hornløst kvæg via reagensglasbefrugtning. Foto: Søren Ernst Madsen

      Mød fremtidens drøvtygger: Nyfødt reagensglas­kalv starter jagten på den klimavenlige ko