Da det kuppelformede tag på observatoriet åbner på en mørk, iskold og blæsende vinteraften, læner astrofysiker Sarah Pearson hovedet tilbage og kigger op.
En lang sort dynejakke holder hende varm. Hun får med det samme øje på stjernebilledet Cassiopeia, som former et W på den stjerneklare aftenhimmel.
»Det er det stjernebillede, vi skal bruge som guide til at finde vores nabogalakse Andromeda, som ligesom vores egen galakse, Mælkevejen, er en smuk spiralgalakse, der bliver holdt sammen af mørkt stof, som vi ikke kan se med det blotte øje«, siger Sarah Pearson.
Hendes hår lyser op i mørket.
