Klonk, klonk, klonk siger det, når de små isskosser slår mod jollens glasfiber. Istæppet ligger tæt i overfladen. Det føles lidt som at køre på en bumlet grusvej, når vi skubber os igennem.
Her er rigtig meget is. Det er derfor, Bernhard Kleist har taget farten af jollen. Selv om klumperne er små, så slider de på skroget. Farten er nede på et par knob. Vi er på vej mod Isfjordens munding og de enorme isfjelde lidt syd for Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.
Da vi sejlede ud af havnehullet for ti minutter siden, var der kun nogle få mindre isfjelde og enkelte større isflager. Bernhard havde skruet op for de 150 hestekræfter i Suzuki-påhængsmotoren. I god fart med solen i ryggen og melodisk grønlandspop med bandet Inuk i ørerne sejlede vi slalom mellem isfjeldene.
Forbi hospitalet, Kirkebugten, hotellerne, den rødmalede anstalt, som fængslet hedder heroppe, og de store huse på klippekanten mod Diskobugten. Nu ligger Ilulissat – eller Jakobshavn, som nogle af de gamle danskere stadig kalder byen – bag os.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.