0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Camilla Stockmann. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:

Noget af det, som undersøgelsen på SMK har kortlagt, er, at det nederlandske maleri rejste fra Rosenborg til Christiansborg Slot i midten af 1700-tallet og videre til Fredensborg Slot i 1824, hvor det befandt sig i Kronprinsens Spisegemak. Her kunne de kongelige så løfte gaflen til munden, mens de kiggede på den fede mand, der angribes af det udsultede par, og fundere lidt over farerne ved både overdrevet fråseri og faste. Tematikken kender man i forvejen fra tre andre af Breugel den Ældres værker. Foto: SMK

Pludselig viste tal og bogstaver sig i det øverste højre hjørne af det forkætrede gamle maleri

I mere end hundrede år har Statens Museum for Kunst skrevet Pieter Bruegel den ældre under et af deres malerier. Men siden 1930’erne har internationale Bruegel-connaisseurs på stribe afvist, at den store nederlandske mester skulle have malet olieskitsen. Sidste år besluttede museet i København sig for at underkaste maleriet en større undersøgelse for at få sagen afklaret. En skjult signatur er pludselig dukket op, og nu mener museet at have bevis for, at der ER tale om en ægte Bruegel.

FOR ABONNENTER

I 120 år har et ganske besynderligt maleri befundet sig i samlingen på Statens Museum for Kunst i København: En fed mand med et kødfuldt ansigt angribes af to magre personer, en kvinde og en mand. Den magre mand har bidt sig fast i den fede mands kind, mens kvindens letåbne gab tyder på, at hun snart vil gøre det samme.

Maleriet ligger på et bord foran os, helt blottet. Det er taget ud af sin enorme træramme, den brunlige fernis og gamle retoucheringer er fjernet, og når man bukker sig over bordet, kan man fornemme hvert et hårstrå i lokkerne, der falder ved den udsultede kvindes kyse og mandens tænder, der er fremhævet med blyhvidt.

Der bliver virkelig bidt til.

Det er her, i laboratoriet på SMK, at man har undersøgt den 457 år gamle olieskitse ’Fastens strid med fastelavn’, og det er her, man er nået frem til en konklusion, der er så betydningsfuld, at museets direktør, Mikkel Bogh, på sit kontor i den anden ende af museet ikke tøver med at kalde den »en triumf«.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce