0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Rico Roswall. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:

Et halvt år med Trump har gjort livet på bunden af USA sværere: »Prisfald? Alt bliver dyrere«

Selv folk med fuldtidsjob må søge hjælp til mad, tøj og møbler. Behovet bare stiger og stiger, siger repræsentanter fra hjælpeorganisationer. Velkommen til Trumps USA.

FOR ABONNENTER

Tosha Young arbejder fuldtid som rengøringsassistent på et hotel i Pittsburgh. Lønnen rækker ikke til hendes udgifter, og derfor står hun nu og venter på at komme ind på Light of Life Rescue Missions madudlevering i byen Pittsburgh, Pennsylvania.

»Du ved, enhver kan få brug for hjælp indimellem. Det er svært at få det til at hænge sammen«, siger Tosha Young, der er alene med tre børn.

6,4 millioner arbejdere eller fire procent af arbejdsstyrken i USA defineres som fattige, selv om de arbejder. Af dem er cirka halvdelen på fuld tid. Den føderale mindsteløn er ikke blevet hævet siden 2009, og samtidig er den individuelle købekraft faldet betydeligt. Efter justering for inflation er den nuværende mindsteløn på 46 kroner i timen. Når der tages højde for købekraften, er det næsten en halvering i forhold til mindstelønnen i 1970, ifølge den uafhængige tænketank Center for Law and Social Policy.

Tosha Young slår en resigneret latter op, da vi taler om de løfter, USA’s præsident, Donald Trump, kom med før valget. Trump sagde dengang, at varerne ville blive billigere »startende fra dag ét« på et pressemøde i en golfklub, hvor han fremviste eksempler på dagligvarer, hvis priser inflationen har sendt på himmelflugt.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce