Når 27-årige Rebekka går op ad de tre trappetrin og ind ad hoveddøren på Prinsessegade 72 ved havnen i Fredericia håber hun, at ingen ser hende.
I huset for unge misbrugere hænger der graffitikunst med ord som ’kommunekaffe’ på væggene, der ligger fidgetspinnere på anonyme kontorborde, og sammenfoldede liggestole står klar, hvis trætheden overtager under en behandling. Egentlig skammer hun sig ikke over, at hun går i huset, men det er bare ikke alle i hendes liv, hun har lyst til at inddrage i, at hendes 20’ere har været præget af morfinmisbrug, eller at det er en del af årsagen til hendes to år lange sygemelding fra jobbet.
