Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Jeg var jo lige kommet hjem, så jeg var oppe på afdelingen og se de første patienter, vi havde fået ind. Vi havde ikke set covid-19-patienter før, så vi var alle super interesserede i, om vi så det samme, som vi havde læst i rapporterne fra Wuhan, en covid-19-lungebetændelse, hvor infektionen hos nogle accelererede, så de måtte på intensiv. Vi havde vel et par stykker liggende, tror jeg. Det, kineserne havde rapporteret, passede fuldstændig med det, vi så«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Det væltede ind med journalister fra alle medier fra hele landet, vi var jo pludselig et mediemæssigt hotspot med skoleudbruddet i Malling. Så jeg talte med journalister og mine folk hele dagen indtil byrådsmødet klokken 16«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Vi havde en meget berømt supersprederbegivenhed om fredag den 6. på Panum (læge- og tandlægestuderendes fredagsbar, red.), hvor de havde spillet beer-bong, og rigtig mange på den konto havde smittet hinanden. Det stod meget klart i de dage, at der var udpræget smittespredning især i hovedstaden blandt ikkeskiturister, men også flere andre steder i landet. At det var et problem og mest af alt, at inddæmning af smitte fra skiturister ikke længere gav mening«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Jeg havde masser af møder, undervisning og andre forpligtelser den dag, der alle blev aflyst. Klokken 12 havde vi det daglige ’udbrudsmøde’, hvor vi så på udvikling i smittetal og planlagde dagens opgaver. Vi vidste, at vi ville få en ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen, vi skulle kommentere om eftermiddagen, når vi skulle gå fra inddæmnings- til afbødningsstrategi. Vi skulle også kommentere en hasteændring af epidemiloven«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Vi skulle indtil da kun teste patienter, hvis de havde en rejserelation, og Styrelsen for Patientsikkerhed brugte enormt meget energi på at spore kontakter til smittede skiturister. Det var evident på det tidspunkt, at vi ikke kunne fastholde inddæmning. Det havde vi også talt om på mødet dagen før i Sundhedsstyrelsens faglige arbejdsgruppe. Det var det samstemmende budskab fra repræsentanter fra alle regioners infektionsmedicinere og mikrobiologer, at vi ikke længere kunne stoppe eller inddæmme smitten. Det var umuligt. Det var på jorden her hos os«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Kåre havde dagen inden sammen med en modellør lavet et scenario for udvikling af epidemien, hvis vi overførte udviklingen i Norditalien til danske forhold, og det gav os nogle ret skræmmende tal. Hvis vi endte i samme situation, ville der være 700 patienter på intensiv, når epidemien toppede. Den beregning fik stor betydning for Sundhedsstyrelsens planlægning af sygehuskapaciteten, som vi også skulle komme med indspark til«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Der var allerede da politisk pres for bred testning, men vi var bekymrede for at komme til at løbe fuldkommen tør for reagenser, der alle var i restordre, hvis ikke der skete en kraftig opbremsning, så vi droppede test af skiturister og deres relationer. Og prioriterede. Det var afgørende, at vi fik testmuligheder af de indlagte, så vi kunne finde ud af, hvem der havde sygdommen, og hvem der ikke havde. Så vi vidste, hvem der skulle isoleres frem for en almindelig indlæggelse. Det ville jo være katastrofalt, hvis vi lagde en smittet patient på samme stue med en uden covid-19. Også så personalet brugte værnemidler de rigtige steder. Og jeg må komplimentere Søren (Brostrøm, red.), han var meget lyttende og spurgte meget ind«.

Tyra Grove Krause: »Fra 15:15 til 16 var der møde i epidemigruppen, som er ledet af Sundhedsstyrelsen. De redegjorde for statusrapporten, der var offentliggjort dagen inden, hvori de havde varslet den kommende overgang til afbødningsstrategi. Vi talte om den bekymrende smitteudvikling i Europa. Lægemiddelstyrelsen var meget opmærksom på lagerstyring, for der var problemer med kapaciteten af værnemidler og testudstyr, men de arbejdede på et nyt system, så vi kunne få et bedre overblik. Regionerne var ret bekymrede for udviklingen og bange for, at man ville løbe tør for værnemidler og testudstyr – også testudstyr, der bruges til påvisning af andre sygdomme, hvis alt blev brugt på covid-19«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Klokken 15 havde jeg videomøde med mine europæiske sundhedsministerkolleger. Jeg sendte under mødet en sms til flere embedsmænd i både Sundheds- og Statsministeriet, hvor jeg skrev: ’Fuldkomment vildt og historisk møde med mine sundhedsministerkolleger’. Jeg skrev ikke mere, og så sendte jeg bare det«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Jeg fik et opkald fra statsministeren, som sagde, »nu skal du høre, nu er det alvor, nu kommer vi til at lukke ned«. Jeg kan ikke huske, hvornår det var, men hvor jeg var. Jeg var i indre slotsgård og på vej op ad trappen mod døren. Jeg tog så samtalen på trappen. Jeg stoppede og sagde lige »hold da op««.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Jeg sad hele eftermiddagen og aftenen og frem til pressemødet på seruminstituttet og kommenterede hastelovgivning, Sundhedsstyrelsens kapacitetsplanlægning, anbefalinger for brug af værnemidler, eksempelvis hvor længe man kan have FF3-masker på, mens der også var en masse administration, og vi skulle også rekruttere flere medarbejdere til afdelingen«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Da min italienske kollega fik ordet, blev det alvor for alle os, der var der. Det skræmte, og man fik kuldegysninger over at høre ham fortælle, hvordan deres patient 0 havde været indlagt på forskellige hospitaler, hvor han nåede at smittede 600 patienter og læger og sygeplejersker, før de opdagede, han havde covid-19«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Vi fik hele tiden nye bestillinger fra Sundhedsstyrelsen og fra Sundhedsministeriet. Vi skulle vurdere brug af værnemidler, hvad eksempelvis smitterisikoen var ved brug af kontanter, altså penge, for ministeriet overvejede, om man skulle lave lovgivning, så alene kort kunne bruges. Så det var både de helt store beslutninger og mindre detailspørgsmål, vi sad med«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Den italienske sundhedsminister sagde, at han havde set ting, han aldrig troede, han skulle se i sit land. Derfor sagde han indtrængende til os alle, at der skulle handles, og tiden var helt afgørende. Under mødet sms’ede jeg løbende, for det var fortsat uafklaret, om vi skulle lave handling, og der var flere møder også med embedsmænd fra flere ministerier«.

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »Jeg var i Udenrigsministeriet resten af dagen med intense drøftelser, især fordi vi ikke gik i orange på hele verden og frarådede alle rejser. En stor del af dagen gik på at afdække data, så vi kunne finde de lande, der var ved at stikke af. Der var ikke gode data, mange lande testede næsten ikke, så det var enormt svært. Vi fik nogle tal, men ofte var de ikke troværdige. Derfor valgte vi også at se på sundhedssystemer og steder, hvor der er mange danskere. Vi kunne jo være ligeglade med rejsevejledninger til lande, hvor der ikke var danskere, men en kombination af dårlige sundhedssystemer, mange danskere og mangel på data gjorde, at lande kom på listen. Vi skulle ikke stå i en situation, hvor danske statsborgere ikke kunne få hospitalshjælp og skulle evakueres«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Jeg holdt et par interne møder og hev mine tætte folk ind og sagde: »Nu skal I høre, det her vil ske. Og nu skal vi være konstruktive«. Jeg har fundet mine noter fra mødet, hvor der står: »Vær konstruktiv, husk solnedgang«. Den solnedgangsklausul skulle nok have været kortere (for med ændringen af epidemiloven, som Folketinget hastebehandlede 12. marts, overdrog de al magt fra sundhedsmyndighederne til sundhedsminister Magnus Heunicke frem til marts 2021, red.). Men skrækscenariet var jo Italien, vi så billeder derfra, og det var dem, vi alle reagerede på«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Mit firma fik et nyt opkald fra Statsministeriet, at der også skulle tolkes klokken 18, som så med tiden blev til 20.30. Jeg når lige hjem, lagde ny makeup og så nyheder for at få en idé om, hvad det skulle handle om. Men ingen anede det«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Vi vidste godt på det her tidspunkt, at der ville blive brug for øgede beføjelser. For der var ting, der skulle gå stærkt, rigtig stærkt. Jeg sagde også til statsministeren i telefonen med det samme, at det kommer vi til at give, vi skulle ikke være dem, der forsinkede det her. Men når man giver så vidtgående beføjelser, så er vi efterfølgende på smertelig vis blevet mindet om, at man skal sikre, at de ikke varer længere end strengt nødvendigt, Det var nok den fejl, vi begik den dag«.

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »Vi meldte Thailand, Egypten og Tyrkiet ud som orange, det er typiske vinterdestinationer med mange danskere. Vi kunne ikke få smittetal derfra, som vi troede og stolede på. 48 timer senere sagde vi til alle danskere, uanset hvor de var i verden, at de burde vende næsen hjem. Men den konklusion var vi ikke nået til den 11. marts«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »15.54 sad jeg stadig til videomøde med mine europæiske kolleger, hvor jeg sendte en sms til embedsmænd i Stats- og Sundhedsministeriet og skrev, at jeg håbede, at »vi rykker i dag«. Men »vi er ikke sikre«, skrev de tilbage til mig som svar på mine meldinger. Der var ikke et møde, hvor alle tiltagene blev besluttet. Der var flere papirer med udkast til tiltag, der blev sendt rundt mellem Sundhedsministeriet, Statsministeriet, styrelserne, frem og tilbage. Men på et tidspunkt mellem møderne mødtes jeg med min departementschef, der fortalte om situationen, og hvordan pakken af tiltag så ud«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Klokken 16 begyndte byrådsmødet på Aarhus Rådhus, jeg sidder altid med og lytter, men fik en sms fra stadsdirektøren om, at der kom pressemøde, og at det blev stort. Vi skulle op i et helt andet gear. Vi havde derfra en intensiv sms-korrespondance, mens politikerne talte«.

Sandy French, nyhedsdirektør i DR: »Jeg bliver tidligt på eftermiddagen ringet op af en pressemedarbejder fra Statsministeriet. Jeg kan ikke huske, præcis hvordan ordene faldt, men det var noget i stil med, at »jeg ved godt, at det her lyder mærkeligt, og jeg ved godt, at vi i Statsministeriet ikke kan bestille tid hos DR, men der kommer et pressemøde i aften. Og det vil vi gerne bede jer transmittere, for statsministeren kommer med en meddelelse, der er vigtig for hele samfundet«. Det var noget i den retning«.

Kasper Holten, Det Kongelige Teater: »Omkring klokken 16 var jeg til springgymnastik med min datter på Kildevældsskolen. Jeg sad i bilen og ringede til alle landsdelsscenerne og hørte, hvad de gjorde i forhold til personale, nervøsitet, og om de overvejede at lukke ned, så jeg bedre kunne forberede min indstilling til bestyrelsen. For jeg var selv ved at nå konklusionen, at vi nok snart måtte stoppe med at spille for publikum. Men derfra og så til at sende alle hjem, og ingen måtte komme ind på arbejdet, der var der godt nok et stykke vej. Der var jeg slet ikke endnu.«.

Jakob Tage Ramlyng, TV 2: »Jeg var meget optaget af al corona på det tidspunkt, og jeg var med på interne TV 2-mails, og vi begynder på News at finde ud af, at der vil ske noget. Det er altid en overvejelse, hvornår vi har nok til at gå ud med det. Er det noget, vi tror, eller noget, vi ved? Men vi ved det som regel, nogle timer før der indkaldes til pressemøde. Og der gik rygter om, at hele Danmark skulle lukkes ned. Jeg tænkte, shit, bliver det som i Frankrig og Italien med udgangsforbud, hvor man skulle blive på sin egen matrikel?«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Der var jo ingen tvivl om, at vi skulle gøre noget, men hvad og hvor hårdt skulle vi slå ned? Vi kunne jo ikke slå den korrekte handling op nogle steder. Men handling var meldingen fra Italien og de andre lande. Min italienske kollega sagde, at de lokale lockdowns, de havde lavet i Norditalien, var det, der skulle til. Det var hans analyse af situationen«.

Sandy French, DR: »Det er jo ikke hver eller hver anden dag, at vi afbryder sendefladen i primetime og sender pressemøder. Eller ... før 11. marts var det ikke almindeligt. Jeg husker, at det begyndte at koge på redaktionen, for ingen vidste, hvad eller hvor voldsomt det blev. Om eftermiddagen talte jeg med cheferne, og vi gjorde klar og fik ændret programfladen, så vi kunne transmittere pressemødet«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Klokken 16.25 fik jeg en bekræftelse på, at der var partiledermøde, og jeg også skulle deltage, og pressemøde senere. Kort efter skrev jeg på vores corona-sms-tråd, som vi har i ministeriet, at »Vi er ved foden af epidemien. Virus er sået i vores samfund«, en formulering, jeg tog med i min pressemødetale«.

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »Jeg fik en mail 17:23, hvor der stod »Vi indkalder til pressemøde i Statsministeriet 20.30 om lidt. Deltagerkreds er ved at blive afklaret«. På det tidspunkt vidste jeg ikke endeligt, om jeg skulle deltage eller ej. Klokken 18 fik jeg en ny mail om, at den endelige deltagerkreds var afklaret. Og jeg var på. Der var godt nok mange mails efter 18.40, kan jeg se nu«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Klokken 17:47 fik jeg en melding om, at nu havde WHO erklæreret covid-19 for en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi. Samtidig fik jeg at vide, at nu var 10 patienter indlagt med corona, én var overført til intensiv. Det er helt vildt i dag at tænke på, hvor vi nu har omkring 500 indlagte. Men dengang kiggede vi ind i en meget, meget skræmmende smittestigning, vi skulle handle på. Der gik ikke lang tid, så fik jeg en ny melding om, at en en ældre mand også skulle overflyttes til intensiv, han skulle i respirator, og hans prognose var ikke god«.

Sandy French, DR: »Ved 18-19-tiden begyndte vi at få viden, og jeg tænkte, ej, så stort og omfattende bliver det ikke«.

Mads Bløss Friis, varehuschef, Bilka i Field’s, Amager: »Vi havde en fornemmelse af, at der skulle ske et eller andet, da vi nærmede os pressemødet. Jeg var lige kommet hjem til Borup og skulle spise ved 19-tiden. Jeg var i dialog med butikken, om der var noget, der begyndte at ske. Men alt kørte fint, var meldingen på det tidspunkt«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Partilederne var til orienteringsmøde i Statsministeriet i det mødelokale, der hedder Egetræsværelset, hen under aften, lige inden pressemødet. Jeg kan huske, at hver anden stol var tom, og der var navneskilte. Der var ikke noget med at hilse på hinanden med hånd. Det var allerede slut. Statsministeren startede med at sige, at det her bliver det sidste fysiske møde, vi har i nogen tid«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Jeg følte, at hvert sekund talte. At vi skulle handle, men også gøre det rigtige. Det var jo det, jeg fik at vide fra Europa. Og fra tal fra vores sygehuse. Det var nu. Men befolkningen anede jo slet ikke, hvor alvorligt det var. De havde jo slet, slet ikke den viden, vi løbende fik, så det var en kæmpe udfordring. Vi kunne føle tyngden af hver beslutning«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Jeg mødtes med min kollega ved Statsministeriet, vi var der, en time før vi skulle på. Det var med en kæmpe portion spænding og sommerfugle i maven, jeg gik derind. Jeg har været tolk i 23 år, men havde før den uge kun tolket to gange i tv og aldrig på Christiansborg. Det var vildt i min verden. Vi fulgtes ind i Spejlsalen, så vi vidste, hvor vi skulle stå i forhold til kamera og deltagere. Vi skulle jo ikke stå for tæt smittemæssigt, men også i forhold til deres komfortzone. De var jo ikke vant til at stå med én i nakken. Min kollega og jeg aftalte, hvem der tolkede hvem, og satte os så og ventede«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Stemningen var ret alvorlig, ikke tynget. Alvorlig, men også samhørig. Den følelse af, at vi har ansvaret for det her land. Det er vi blevet betroet, det skal vi lige nu forvalte på klog vis. Der var stor lydhørhed, vi lyttede meget til hinanden uanset politisk overbevisning«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Vi skulle lige cleare de sidste tegn, og vi er usikre på tegnet for ’pandemi’. Vi ringer til en kollega, der siger ’smitte’ plus ’jordklode’ sat sammen til ét tegn«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Jeg sagde også til statsministeren, at nu står vi sammen, vi skal ikke udfordre myndighedernes anbefalinger. Det er sådan set alvorligt. Jeg opfører mig altid ordentligt, men nu skal vi opføre os i særklasse ordentligt«.

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »I elevatoren på vej op i Statsministeriet til pressemødet fik jeg et opkald fra en kollega, der sagde, at jeg også skulle have Indien med på listen. Jeg havde en lap papir i lommen, hvor jeg havde listet de nye steder, vi nu frarådede rejser til. Indien kom på. Vi havde lige fået data derfra, og det stak af hos dem«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Det var ikke rød mod blå. Jeg har en fin post-it på min computer, hvor der står »husk prioriteringen: Danmark, Venstre, mig selv«. Mon ikke jeg skævede til den – jeg står og ser på den nu. Den er meget fin«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Der var megen aktivitet, men intet, vi skulle forholde os til. Pressesekretærer defilerede frem og tilbage, myndighedspersonerne stod på den anden side af trappeopgangen og talte lidt med hinanden, men vi snakkede ikke med dem. Ministrene kom i sidste sekund, tog opstilling, vi sluttede os til, sagde goddag, Mette Frederiksen sagde tak for, at vi var kommet. Så gik vi ind«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Byrådsmødet blev afbrudt, så alle kunne se pressekonferencen. Man afbryder ellers aldrig et byrådsmøde uanset hvad. Jorden skal falde sammen, hvilket den så også gjorde. Jeg så det med stadsdirektøren og de nærmest betroede medarbejdere, og jeg tog en selfie af os, for jeg vidste, at det her var historisk«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Jeg så pressemødet hjemme med min kone. Vi var jo rystede over, hvor meget der blev sagt og de mange tiltag. Hvor alvorligt det her egentligt var. Hvor monumentalt det var«.

Kasper Holten, Det Kongelige Teater: »Min kone (koreografen Signe Fabricius, red.) havde generalprøve på ’Leg med ild’ på Betty Nansen, der aldrig fik premiere. Jeg havde puttet børnene og så pressemødet med min gode ven Amy Lane, direktør for Copenhagen Opera Festival, som bor i en lejlighed, vi har i kælderen, når hun er i Danmark. Vi sad i sofaen med et glas rødvin, hun forstod ikke dansk, så jeg måtte oversætte, og vi var hurtigt klar over, at det her var alvor«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Vi havde lige måttet lukke Malling Skole, og nu skulle vi lukke vores 46 skoler og omkring 400 dagtilbud. Det er ikke en opgave, man løser med et notat. Hvordan fanden griber man det an?«

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »Det lyder meget popsmart, men jeg kan faktisk slet ikke huske det pressemøde. Jeg husker mit første, hvor jeg står sammen med statsministeren. Det er trods alt noget særligt. Men det her var det tredje. I løbet af dagen tænkte de fleste af os, der kendte indholdet, nok i en ledig stund over, at det var ret voldsomt. Og man havde også lidt ondt i maven over, hvad det er, der sker med vores lille land. Men i modsætning til dem, der så det i tv, vidste jeg jo, hvad der blev sagt. Så til pressemødet var jeg fattet. Mit fokus var at få sagt det, der skulle siges. Og at få Indien med på listen«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Jeg så pressemødet på arbejdet og var på det tidspunkt slet ikke klar over, at der ville komme så stor en nedlukning. Så jeg tænkte, hold da op. Jeg havde aldrig troet, at vi ville få en pandemi i Danmark, der skulle lukke hele samfundet ned. Det havde jeg slet ikke forestillet mig på baggrund af de beredskabsplaner, der lå. Jeg tænkte, at det var virkelig et historisk øjeblik«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Det var enormt intenst, man tænker ikke. Som tolk er man fuldt koncentreret, intensiteten er så høj. Det er simultan formidling, hvor du med tegn, siger det, du hører, mens du hører de næste ord, som du så formidler. Så det fulde budskab, og hvordan ordene falder, lagres sjældent. Men jeg husker lige da, hun sagde, »vi lukker Danmark ned«, at jeg et splitsekund tænkte, pyha, godt, jeg har store børn og ikke skal tænke på, hvad de nu skal«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Jeg så pressemødet på mit kontor, der ligger spejlvendt af statsministerens, når du ser på Christiansborg ude fra Ridebanen. Jeg så det med min ledelsesgruppe, og umiddelbart inden det gik i gang, ringede jeg til min hustru og børn og sagde, at »nu skal I lige huske at tænde for fjernsynet. Og sørge for at høre efter«. For det her var altså alvor. Nu risikerede det at løbe af sporet, og det måtte ikke ske«.

Lone Simonsen, RUC: »Jeg har været pandemiforsker i 30 år og så kom den dødelige covid-19-pandemi. Det gav mening at lukke ned for store forsamlinger og lukke skoler. Det var gamle redskaber i kampen mod pandemier. Da jeg fornemmede alvoren hjemme i sofaen med min kæreste i Værløse tænkte jeg: Holy shit, det her er alvorligt. Vores statsminister brændte igennem«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Det var voldsomme tiltag, men jeg kunne godt forstå beslutningen på grund af de mange smittetilfælde, og det scenario, vi så udvikle sig dag for dag i Italien. Skulle det samme ske her, ville vi være på spanden, for vi havde umiddelbart ikke nok intensivkapacitet, hvis det udviklede sig på samme måde. Og vi havde brug for at vinde tid til forberedelse«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Jeg havde også vist planchen med den røde og grønne kurve på et pressemøde dagen før, hvor også statsministeren deltog. Ugen forinden var jeg i Bruxelles om covid-situationen, og så i flyet på Twitter nogle, der viste kurven for den typiske epidemihåndtering. Mølbak var med som rådgiver, og jeg spurgte ham på rulletrappen, om vi kunne lave noget tilsvarende. Det kunne vi, og han lavede den i weekenden. Den tog jeg så med. For det kommunikerer jo ret klart, hvad vi vidste dengang, og forklarede klart et scenarie, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Jeg havde ikke spurgt Mette første gang, men tænkte også, det ville virke lidt mystisk at spørge. Hun kiggede da også lidt skævt, da jeg troppede op med det store papskilt. Men det virkede. Og jeg tog det så med igen til det store nedlukningspressemøde om onsdagen«.

Lone Simonsen, RUC: »Jeg har siden tænkt, at ministrene må have talt med hinanden i EU og fået klar og tydelig besked fra Italien om, at nu lukker I ned, I skal ikke komme i vores ulykkelige situation. Derfor gav det mening at reagere så resolut. Det har reddet Danmark, at vi handlede så tidligt. Det kan vi se nu, når man ser, hvad der skete i et land som Sverige, der først reagerede flere uger senere«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Da Søren (Brostrøm, red.) på pressemødet siger, at nu skal vi ikke længere fokusere på skiturister, men opfatte os alle som potentielt smitsomme, kom det måske vigtigste citat den dag. For det blev cementeret, at vi forlod inddæmningen af skituristerne og dem, de havde smittet. Det var vi glade for i de infektionsmedicinske cirkler. For der formulerer Søren, at vi alle dybest set er potentielle smittekæder, og at udfordringen de facto havde ændret sig. Smitten var nu i samfundet, det var den vigtigste eye-opener«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Det var en voldsom melding, så kort inde i pressemødet ringede jeg igen til butikken. Da var folk allerede begyndt at strømme til Field’s, jeg klædte om og kørte tilbage. Det, der så derfra skete, er simpelthen ufatteligt. Vi taler om black friday eller julehandel gange fire«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Jeg var ikke oppe på det politiske niveau omkring beslutningerne, men arbejdede med alt det underliggende, nu kom der jo eksempelvis en ny casedefinition, så det ikke kun var folk med en særlig rejseanamnese (rejsehistorie, red.), der skulle testes, nu skulle alle med symptomer bare blive hjemme, mens kun alvorligt syge med brug for hospitalshjælp skulle testes. Syge skulle heller ikke længere ind på infektionsmedicinsk, men alle akutte modtageafdelinger. Og vi skulle sikre, at vores overvågning var på plads, så vi kunne følge udviklingen af epidemien«.

Kasper Holten, Det Kongelige Teater: »Jeg tænkte først og fremmest på vores 900 medarbejdere, der skulle hjem, og tænkte, at jeg måtte gøre noget, bare en lille ting, så det kunne tage lidt af usikkerheden. Så jeg skriver en hurtig mail allerede under pressemødet: »Bliv hjemme, hvis det passer bedst, kom gerne ind, og hent ting i morgen, en computer eller en kontrabas, men bliv ellers hjemme fra fredag«. Jeg formulerede det på dansk og engelsk og oversatte selv, tænkte, at hastighed var vigtigt. Jeg vidste ikke, om jeg skulle skrive ’best regards’ eller ’yours sincerely’ og endte med »much love«. Det formelle blev ophævet den aften. Nu skulle vi passe på hinanden«.

Tyra Grove Krause. Statens Serum Institut: »Jeg husker, at jeg følte en stor lettelse over, at det nu var politisk styret på allerøverste niveau. Der røg en byrde af vores skuldre, for der var en periode, hvor vi følte, at vi skulle træffe nogle meget store beslutninger, så jeg husker en grad af lettelse«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Jeg kan huske den der følelse, ’hold da op’, selv om der var varmet op til den her dag. Der var jo allerede nogle restriktioner og opmærksomhedspunkter, men nu sker det for alvor, tænkte jeg«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »De talte et sprog, man kunne forstå og formidle. Om hvordan vores hverdag skulle se ud. Det var ikke som på senere pressemøder, hvor vi eksempelvis skulle oversætte Kåre Mølbaks lange mikrobiologiske og virologiske forklaringer om mutationer hos mink, hvor man ikke selv var sikker på, om man forstod det. Her kunne vi følge med«.

Jakob Tage Ramlyng, TV 2: »Den lille er lagt i seng, men kom ned, så vi alle fire var i stuen under pressemødet. Jeg var en anelse lettet over, at det ikke var udgangsforbud, men husker også chokket kort efter, for nu skete det. Nu kom det rigtig til Danmark, det var jo kæmpestort«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Mange ledere smed alt, hvad de havde i hænderne, og kom på arbejde. Vi ringede alle ind. Medarbejdere, der selv var i Field’s eller havde været i fitnesscentret, kom af sig selv, satte sig i civilt med kasket på uden at klæde om i kasselinjen. De smed bare jakken og gik i gang. Der rykkedes sammen i bussen, vi kunne alle se, at det her blev vildt«.

Jakob Tage Ramlyng, TV 2: »Min familie og mig havde jo været lidt foran; alt det, vi havde været igennem, skulle hele landet nu igennem med hjemmeskole, usikkerhed og det hele. Og så husker jeg, at jeg var ret nervøs for, at vi fik en voldsom sygdomsbølge som i Italien, hvor vi lige havde været«.

Kasper Holten, Det Kongelige Teater: »Jeg blev ringet op af vores scenechef fra Skuespilhuset, hvor der var to forestillinger i gang. De havde lige hørt statsministeren sige, at kultur skulle lukke ned nu, så de vil vide, om de skulle lade tæppet gå ned midt under forestillingerne og sende folk hjem. Jeg skulle tage en beslutning og fik den følelse – og det er måske en lille latterlig ting, men meget symptomatisk for coronatiden – at jeg lige der ikke havde tid til at tænke mig om og ikke havde en livline. Ingen jeg kunne ringe til og få svaret fra. Jeg måtte tage et valg og håbe, at det var det rigtige. Og publikum var der jo allerede, og det kunne også skabe panik pludseligt at afbryde, så Det Kongelige Teater lukkede klokken 23, da vi havde spillet færdig. Og åbnede igen 7. juni«.

Jakob Tage Ramlyng, TV 2: »Jeg havde nogle dage forinden været i ’Go’ Aften’ live på TV 2 med Mette Frederiksen, hvor vi talte om at være på den sikre side. Og jeg tænkte, på den sikre side – så skal vi jo lukke hele lortet ned. Og så gjorde hun det kraftedeme. Da vi stod efter udsendelsen og talte kort, nævnte statsministeren også, at hun var klar til at gå langt for at være overforsigtig – er det ikke det, vi nu kalder et ekstremt forsigtighedsprincip? Jeg kunne mærke på hende, at hun var seriøst bekymret og alvorlig. Hun tog ikke let på det«.

Rachel Jochumsen, tegnsprogstolk: »Da vi kom ud derfra, nikkede vi farvel til ministrene og myndighedspersonerne, og så faldt man næsten sammen. Det havde været så intenst. Jeg var drænet i hovedet af at formidle. Men var enormt lettet over, det var gået godt. Først der tænkte jeg over, hvad der blev sagt. Og først i timerne og dagene efter, da jeg igen og igen så klippene fra det pressemøde i tv, gik det rigtigt op for mig, at det var mig, der stod derinde, lige der, hvor Mette Frederiksen sagde det, der fik så stor betydning for os alle. Og hvor jeg sagde præcis det samme lige bag hende, men med et par sekunders forsinkelse. Det føltes helt uvirkeligt, at jeg tolkede det«.

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: »Bagefter snakkede vi helt kort om, hvordan det var gået, om vi fik budskaberne ud. Jeg skulle tilbage og ændre rejsevejledninger, og det fortsatte frem til midnat. Sådan var vores dage i den periode. Vi brugte dagen på at indsamle data, og så ændrede vi rejsevejledninger fra spisetid og til midnat. Også den onsdag«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Under pressemødet stod man i sådan en boble og kiggede ind i kameraet. Det blev først virkeligt, da vi kom ud, og folk stod med tårer i øjnene. Det var en meget, meget speciel oplevelse. Det var jo point of no return. Det, vi gjorde dér, det, vi indførte dér, kunne jo ikke gøres om. Og hvad nu hvis folk ikke tog det til sig og forstod alvoren? Så ville vi være det næste Norditalien. Vi var jo på den røde kurve. Det var fuldkommen alarmerende«.

Sandy French, DR: »21.15 havde vi direktionsmøde og talte om, at store dele af DR skulle lukkes ned. De administrative afdelinger og det, som ikke var centralt, skulle lukkes ned. Det var jo både i DR Byen og vores øvrige lokationer. Vi drøftede, hvordan vores nødorganisering skulle se ud, om der var kanaler, der helt skulle lukkes ned. Jeg gik i operation mode og forlod mødet før de andre, så jeg kunne sikre, at vores nyheder kunne udkomme. Der var to gigantiske opgaver – selve nyhedshistorien og så organiseringen af DR med hjemsendte medarbejdere. Det havde jo konsekvenser for alle. Vi lavede ny sendeplan færdig om natten, så alle medarbejdere kunne få besked torsdag morgen om, hvordan de skulle møde på arbejde fra om fredagen«.

Erik Brøgger, Udenrigsministeriet: »For os i Udenrigsministeriet var pressemødet den 13. marts faktisk voldsommere isoleret set, for der lukkede vi jo grænserne, gjorde hele verden orange og opfordrede alle danskere i verden til at komme hjem. Der brød alt sammen, hvor e-mails, websider, telefoner, intet kunne følge med«.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: »Klokken 21.30 var jeg til møde med alle sundhedsordførere i Sundhedsministeriet, for Kåre (Mølbak, red.) kunne ikke deltage. Så den tog jeg. Jeg skulle fortælle om de scenarier, der var, hvis det skulle ende som i Italien, og Sundhedsstyrelsen skulle fortælle om strategiskiftet. Det var mit første møde med alle sundhedsordførerne. Magnus Heunicke var der også. Der var stor bekymring for epidemiens udvikling omkring os, men der var også stor opbakning til måden, vi greb det an på. Der var ingen uoverensstemmelser, det handlede om, at de ville have mere information om baggrunden«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Jeg ringede til flere kolleger, vi skulle lige fordøje, hvad der egentlig foregik. På det tidspunkt var vi på de infektionsmedicinske afdelinger sgu allerede trætte, vi havde været i højeste beredskab i flere uger, havde stået alene med al testning og håndtering af patienter. Det var ressourcetungt, men det blev ændret på pressemødet den 11. marts. Nu var det en opgave for hele hospitalet, hele sundhedsvæsenet og hele samfundet, ikke os alene«.

Lone Simonsen, RUC: »Jeg fik e-mails fra RUC om, at alle klasser var aflyst, og at internetundervisning var under planlægning. Men den aften efter pressemødet tog jeg også med min kæreste til dans hos Jens Werner, ham fra ’Vild med dans’ i Værløse. Det var desværre sidste gang, vi kom til dans i 2020«.

Sandy French, DR: »Vi skulle lave en robust nødorganisation, hvor mange var sendt hjem, mens vores forpligtelse som public service-hus eksploderede. Det er et gammelt saying: ’Når der sker noget stort, gå ind, luk vinduerne, og tænd for Danmarks Radio’. Sådan føltes det totalt lige der. Og nok også for store dele af befolkningen. Det var og er en stor forpligtelse at sikre, at alle i Danmark får alle de vigtigste informationer. Vores rolle i sådan en situation er også anderledes, når så mange danskere vender sig mod DR«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Man så jo efterfølgende billeder af folk, der kastede sig frådende over supermarkederne og styrtede af sted med toiletpapir. Jeg håber virkelig, at de stadig har det stående derhjemme i pallevis, de, der hamstrede«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Vi kørte toiletpapir, mel, konserves, gryn, pasta, ris, flåede tomater, alle de klassiske provianteringsvarer op i ét væk. Vi fyldte konstant hylderne, mens folk tog«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Jeg skulle bedrive ledelse på en ny måde, for mellem mig og en skoleleder er der fem ledelsesniveauer. Dagen efter var jeg første gang på Teams, men derfra har jeg hver mandag digitalt holdt møde med alle 700 ledere på børne-unge-området via Teams, hvor jeg kunne svare på spørgsmål. Tænk, den digitale transformation af kommunen skete over night 11. marts. Og det virkede bare. Det er da sindssygt«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Jeg talte også med kolleger om restriktionerne, og vi sagde sgu alle »hold da op«, vi har jo alle undervist i restriktionerne fra den spanske syge i 1918, og det var den liste, der blev præsenteret. Det har Kåre (Mølbak, red.) også sagt efterfølgende. Så nu gjorde vi som i 1918. Det er ret dramatisk for sådan nogle som os, der har tænkt det her scenario i mange år, og så se det live – og ikke som en hospitalsøvelse. Det var ikke noget med at se an, men bare gøre det«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Selv om der var enorme køer – det var jo som en ketchupeffekt, hvor det pludseligt væltede ind – var stemningen god. Det er svært at beskrive, men det, jeg husker bedst fra den aften, er stemningen. Ingen gider stå i kø i Bilka på en normal dag efter arbejde. Man vil af sted i en fart. Men der var en sådan ’vi er alle i samme båd’-stemning, og selv om det tog 30 minutter at komme frem til kassen, var der forståelse. Alle gjorde, hvad de kunne. Det var rart at se den måde, det foregik på – selv om det var ret vildt. Det var en sejr for fællesskabet, hvor vi rykkede sammen, alle sammen«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Vi har jo haft testprøvet vores systemer under de større sæsoninfluenzaer i eksempelvis 2012-13 og 2017-18, men slet, slet ikke i den her skala og med den politiske bevågenhed. De gange var der ingen statsminister, der sagde, at folk skulle blive hjemme, selv om det har bimlet og bamlet inde på afdelingen med indlagte, der flød over, og hvor intensiv har måttet melde pas, fordi de ikke havde flere senge. Så det var meget dramatisk, og man kan fra nu af diskutere, om det var for dramatisk eller for tidligt, og om man gjorde for mange ting, men i løbet af marts viste det sig jo, at kaldet var rigtigt. Vi havde jo ingen testkapacitet og anede ikke, hvor smitten var, før patienterne blev indlagt. Indlæggelsesdynamikken styrede epidemien på det tidspunkt«.

Kasper Holten, Det Kongelige Teater: »Min indstilling til bestyrelsen blev overhalet af virkeligheden, og jeg måtte starte forfra. Nu skulle jeg ikke have mandat til at lukke teateret, men orientere om, at det allerede var lukket ned. Min kone kom hjem fra Betty Nansen, hun havde først hørt det efter den forestilling, som aldrig fik premiere, og ville bare hjem til mig og børnene. Lukke sig inde i hulen. Så sad vi der og sundede os«.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: »Da jeg kom hjem, kiggede vi på hinanden og sagde, »øh er der noget, vi mangler?«. Man får jo samme tanke som andre, men jeg tænkte, nej, det der spor skal vi simpelthen bare ikke ned ad. Det går nok alt sammen. Også selv om jeg har tre børn, og den mindste på det tidspunkt kun var halvandet år og brugte modermælkserstatning. Vi tjekkede lige. Vi havde, og så satte vi os«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Ingen kom op at slås om en pakke toiletpapir, vi kørte også bare alt op. Lagrene blev tømt. Jeg har et sjovt foto fra midt om natten, hvor der engang stod toiletpapir. Der var nærmest ikke en rulle tilbage. Vi har normalt måske 15 reolmeter pasta, der var måske under 1 meter tilbage til sidst. Resten var tømt. Der var fart på«.

Jens Lundgren, Rigshospitalet: »Beregninger ud fra data fra Wuhan viste, at vi ville peake omkring påske eller kort før, men toppunktet kom faktisk allerede med udgangen af marts, og så løjede epidemien af, men Sveriges peak kom på det ’rigtige’ tidspunkt ud fra Wuhan-oplevelsen. Så analysen er, at vi tog toppen af det i Danmark med tiltagene og fik tæmmet første bølge, mens vi så naturhistorien af en første bølge udfolde sig i Sverige. Derfor var det jo historisk, det, der foregik, den uge«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »Den her opgave kunne ikke bare klares med en rammeudmelding om at passe på smitte, men klare instruktioner og drejebøger, en helt anden ledelsesopgave end ellers i en organisation med så udpræget decentral ledelse. Det her skulle styres meget mere. Den vigtigste beslutning, vi overhovedet tog, var at lave konkrete drejebøger for alt. Hvordan sker en nedlukning af alle fritidstilbud egentlig? Hvad er instruksen? Hvor indberettes tal? Hvem skal teste og hvornår? Og hjemsendes? Hvor får man mere at vide? Sjældent har beslutninger været så konkrete på børne-unge-området, men det blev de der«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Flere medarbejdere har siden talt om den aften med respekt. At vi var fælles om det, og fra ’bare’ at være butiksmedarbejdere er vi blevet nævnt i flere taler på pressemøderne, og det er helt tydeligt, hvor vigtigt det er, det, vi laver. At der er et sted at handle sine varer. Medarbejdere har fået øjnene op for, at de udfylder en meget vigtig funktion i samfundet, det tænkte de nok ikke alle på før«.

Martin Østergaard Christensen, Aarhus Kommune: »For at være ærlig, så er der rigtig mange af vores 70.000 børn i Aarhus Kommune, der har godt af at komme væk fra det hjem, de er i, og som vi skal holde et godt øje med. Hvad gør vi med dem? Det var godt nok svært og noget, jeg har tænkt meget på«.

Mads Bløss Friis, Bilka: »Vi afstemte med Bilkas ledelse, at vi holdt åbent så længe som nødvendigt, så i stedet for at lukke klokken 23, lukkede vi vel mellem klokken 1 og 2. Derefter brugte vi hele natten på at rydde op, fjerne fyldte kurve og vogne, folk havde efterladt, gøre rent, så vi var klar til åbning, for vi vidste, at vi ville få travlt«.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: »Efter midnat, 00:10, sendte jeg en sms til min rådgiver og skrev: »Har læst lidt aviser, hørt lidt radio, familien sover, sidder ned, og tårerne begynder at trille. For helv… hvor er det vildt. Lad os styre gennem det her trygt og sikkert og godt««.