0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:

Håbet er 196 minusgrader

Henriette Lind
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den irsk-britiske fotograf Alastair Philip Wiper har taget en unik billedserie i en ikke helt almindelig lagerhal i Arizona.

Her opbevares over 100 kroppe.

Sammen med et stort, dybfrossent håb.

Det er mennesker, der har mistet livet – men satser på at få det igen

... plus et par elskede kæledyr.

Det første, der sker, er, at man bliver bragt ind i dette rum. På denne operationsstue.

Og bliver lagt op på briksen under de store lamper.

Eller ... Nej.

Egentlig er det første, der sker, at man dør.

Eller ...

Hvis man skal være fuldstændig præcis, så er det ALLERførste, der sker, at nogen betaler en temmelig stor sum penge.

Det kan være én selv – eller ens slægtninge.

200.000 dollars (cirka 1,3 millioner kr.) for en deal, som dækker både kroppen og hovedet – og 80.000 (cirka 550.000 kr.) for hovedet alene.

Først i det øjeblik begynder ens historie bag murene i den hvide bebyggelse i byen Scottsdale, Arizona.

Det er ikke nogen spektakulær bygning. Faktisk er dens udseende ret anonymt.

Men dens indhold er anderledes kontroversielt.

For her holder Alcor Life Extension Foundation til. En organisation, der beskæftiger sig med kryo-teknologi.

Eller som Alcor selv formulerer det på sit website: »at bevare liv ved at sætte dødsprocessen på pause ved hjælp af temperaturer under frysepunktet – med den hensigt at genoprette et godt helbred med medicinsk teknologi i fremtiden«.

Efter at kunden – eller medlemmet, som er den betegnelse, Alcor bruger – officielt er erklæret død, bliver han eller hun drænet for blod for derefter at blive gennemskyllet med et beskyttende kemikalie, der forhindrer celler i at sprænges, alt imens kroppen køles ned til minus 196 grader celsius.

Kryonikerne tror, at dette øger chancerne for, at patienten kan genoplives en dag langt ude i fremtiden.

Kritikerne mener, at Alcor ikke sælger andet end falske håb.

Dyrt.

Billedtekst
En dukke viser
afkølingsproceduren
efter døden. Det afkølede
lig transporteres forsigtigt
til operationsstuen i Arizona.
Billedtekst
Alcors medlemmer bærer kort,
som indeholder information om,
hvad andre skal gøre, når de dør.
Derefter findes der – ifølge Alcor –
teams i hele verden, der kan
tage over.
Billedtekst
De nedkølede lig placeres i soveposer
inde i beholderne. De står på hovedet,
sådan at hvis store, ødelæggende
hændelser – som for eksempel en
apokalypse – opstår, og den
regelmæssige påfyldning af
flydende nitrogen ikke kan foregå,
vil hjernen blive bevaret længst.
Beholderne kræver ingen strøm.

Det menneske, der har stået køligt opmagasineret længst tid i Alcor, blev konserveret i 1967. I dag rummer beholderne mere end 100 hele lig og cirka det samme antal, hvor alene hovedet er nedfrosset.

Mange betaler ved at udpege Alcor som modtager af deres livsforsikringer. En del medlemmer var eller er ramt af uhelbredelige sygdomme – som cancer og ALS.

Den yngste, der i øjeblikket opbevares i beholderne i Arizona, er en lille pige, der var 2 år ved sin død. Den ældste var 101 år.

Og så er der nogle få kæledyr.

Et af dem er hunden Nutmeg, der efter at have levet i næsten 14 år blev kryokonserveret i 2013.

Billedtekst
James. Michael.
Robert. Mona.
Susan. Frank.
Og lille Matheryn
på to år. Rundt
omkring på
væggene i Alcor
hænger billeder
af de mennesker,
der nu opbevares
i 196 minusgrader
lidt længere nede
ad gangen.
Billedtekst
En del vælger kun at få deres hoved
nedfrosset, eftersom det anses for at
være det vigtigste organ at bevare.
En beholder kan rumme 10 styk
menneskehoveder.
Billedtekst
James Arrowood har været tilknyttet
Alcor siden 2015. I 2022 blev han
administrerende direktør for foretagenet.

Alcors direktør, James Arrowood, erkender, at der i kryoteknikkens tidlige dage måske var »lidt vel meget science fiction over det hele«, som han udtrykker det. Han medgiver, at ingen i dag kan garantere, at genoplivning – hverken helt eller delvist – nogensinde bliver muligt. Og derfor bør man opfatte nedfrysningen som andet og mere end »en måde at snyde døden på«, siger han.

»For mig er det også relevant, hvad det her kan betyde for den fremtidige videnskab«, siger James Arrowood«.

»Da Albert Einstein døde, gemte man hans hjerne, så man kunne undersøge den. Men den endte med at blive skåret i stykker, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle bevare den intakt og hel. Hvis man havde haft den rigtige teknik, kunne vi måske have lært mere om denne unikke videnskabsmands genialitet. I dag er Einsteins hjerne spredt over hele verden i små bidder«, siger Arrowood. »Og du kan aldrig få de data tilbage«.

Billedtekst
Et køleskab fyldt med den opløsning,
som det døde legeme gennemskylles
med – og som skal forhindre, at kroppen
tager skade under nedfrysningen.
Billedtekst
Mens de stadig lever, kan
Alcor-medlemmerne vælge
at gå med armbånd, hvor der
er indgraveret instrukser
til hospitaler og læger om,
hvad der skal gøres, hvis
medlemmet befinder sig
i en livstruende tilstand
eller situation.
Billedtekst
Vicevært blandt de døde: R. Michael
Perry, som overvåger beholderne og
har arbejdet hos Alcor siden 1989.

Ifølge Alcors egne oplysninger har 1.500 nulevende mennesker i dag en aftale om at blive kryokonserveret i de skinnende beholdere i Arizona.

James Arrowood sammenligner det med at donere sin krop til videnskaben samtidig med, at man »giver sig selv det bedste, man kan i døden: Nemlig en chance mere«, som han siger.

Direktøren skal selv nedfryses.

Naturligvis.

Det skal fotografen bag denne billedserie ... ikke!

Heller ikke efter at have gået rundt to dage i den airconditionerede bygning i Scottsdale og besøgt de ukendte muligheders lagerhal.

»Nej, når jeg er væk, er jeg væk«, siger Alastair Philip Wiper.

»For mig er det fint. Som en slags cirkel, livet har – og skal have«.


Alle fotos: Alastair Philip Wiper

Hvis du vil vide
mere om fotografen

Instagram: @alastairwiper

Website: alastairphilipwiper.com

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Interview med Alcors direktør: Alastair Philip Wiper

Layout: Rasmus Vendrup

Digital tilrettelæggelse: Rasmus Vendrup og Henriette Lind

Fotochef: Peter Hove Olesen

Chef for digitale fortællinger: Johannes Skov Andersen

36.6°C
20.0°C
3.4°C
-13.2°C
-29.9°C
-46.5°C
-63.1°C
-79.7°C
-96.3°C
-112.9°C
-129.5°C
-146.2°C
-162.8°C
-179.4°C
-196.0°C

Læs mere

Annonce

Om Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 Kbh V

Kontakt redaktionen: 33 47 12 00

Kontakt kundeservice: 70 15 01 01

Privatlivspolitik

Køb abonnement

Copyright Politiken 2025

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette 

website er beskyttet efter lov om ophavsret. 

Politiken forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, 

herunder retten til at udnytte indholdet med henblik 

på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og 

DSM-direktivets artikel 4


Læs mere om ophavsret

Følg os