Alt forandredes i Annettes liv, da hun som 15-årig blev voldtaget. Annette blev syg og straffede den krop, hun ikke kunne lide at være i.
Voldtægt
Og der står han med et smil, som jeg stadig husker,
når jeg lukker øjnene. Vi er på loftet.
Han skubber mig bagover,
og med al sin vægt lægger han sig oven på mig.
Han river i min kjole, og jeg sparker.
Med det samme tager han hårdt fat om min hals,
og jeg kan ikke skrige. Kun en tanke – det her er enden.
Jeg vågner, og jeg ved ikke, hvor længe jeg var væk.
Jeg kan mærke smerterne i mit underliv.
På brystet har jeg sår, som ligner kradsemærker
fra lange negle.
Derhjemme går jeg i bad. Først her bryder jeg sammen.
Jeg sætter mig på gulvet i brusekabinen
og bliver siddende længe,
selv om vandet bliver koldt. Jeg tørrer mig, tager rent tøj på
og smider mine trusser ud. Jeg går ind til min hund.
Hun er min bedste ven. Jeg sætter mig og fortæller hende,
hvad der er sket. Jeg ved, at hun aldrig kan fortælle det videre.
Eventyr
På mit teenageværelse er væggene lyserøde
og fyldt med store plakater fra Lord of the Rings.
Jeg elsker eventyr.
Jeg drømmer om at være smuk som en elver.
Det er det smukkeste væsen, der findes,
og alle betages af disse væsner.
Jeg flygter ind i eventyret,
når jeg har brug for det.
Skizofreni
Jeg begynder at høre lyde, som ikke er der,
og jeg tror, de er ægte. Det er forvirrende,
for lydene passer ikke ind i det, jeg oplever.
Så kommer stemmerne. I en periode tror jeg,
det er ånder, jeg kan høre. Da jeg begynder
at få synshallucinationer, bliver jeg bange.
Jeg går i panik, flygter fra steder
eller får store angstanfald.
Jeg føler mig ikke som en voksen kvinde,
men som en lille pige, der er død
og er kommet i helvede.
Hallucinationerne bliver værre.
Ser blodige ting og lig.
Jeg føler pludselig en stor smerte på mit lår.
Jeg er sikker på, at jeg har et stort
åbent kødsår.
Jeg kan mærke blodet løbe.
Men under kjolen er der intet at se.
Væggene er begyndt at bevæge sig.
Selvmordsforsøg
Amanda står foran mig og smiler:
»De åndssvage fjolser! Nu lukker de dig inde igen.
Det er umenneskeligt. Du burde være ude... og fri«.
Der løber blod ned ad hendes kinder.
Det kommer fra hullerne i hendes ansigt,
hvorfra hun engang rev sine øjne ud.
Adam hvisker i baggrunden.
Jeg er en sæk, en ko, en luder,
grim, fed, en bitch, et fjols
og afskyelig.
Det er svært at trække vejret.
Med lange spidse negle river de mine arme
til blods og siger, at jeg skal skære håndleddene op.
Tanken om frihed … om døden er rar.
Hvis jeg dør får jeg endelig ro i mit hoved.
De roser mig. Så jeg skærer dybere.
Blodet pumper hurtigt ud.
Nu ligger jeg i min seng. Ved siden af mig sidder en vagt,
og på mit venstre håndled snor sig en hvid forbinding.
Tryghed
Ricco støtter mig. Vi har været kærester i 2 år.
Når jeg smiler og er glad, og når jeg er rigtig syg.
Han er rolig og kærlig, når jeg er psykotisk,
og han holder om mig, når mit hoved eksploderer.
Spiseforstyrrelse
Medicinen er nødvendig, men min krop forandrer sig.
Jeg stikker desperat en finger bagerst i munden.
Ingen effekt.
Prøver med tandbørster, vatpinde, skeer … intet virker.
Min medicin gør mig træt. Jeg er en zombie.
Propper mig med mad.
Det dulmer smerterne.
Har fået ny medicin.
Og har masser af energi.
Energi til at blive smuk og tynd
– så jeg cykler. 12 kilometer og 4 kogte rosenkål.
Tallene falder. Det motiverer mig.
Så jeg cykler mere. 70 kilometer nogle dage.
Ædeflip. Jeg ser for mig, hvordan min krop forvandler sig.
Større, end den nogensinde har været.
Bøjer mig over kummen og stikker fingeren i. Dybt.
Det kommer op. Det virker for mig, det her.
At spise og kaste op. Det er jeg også god til.
Opkastningerne er grundige. 10 gange dagligt.
Jeg er i kontrol.
Lettet.
Jeg frygter, at folk opdager min hemmelighed.
Jeg føler, at de kan se det på mig.
At der er opkast på mit tøj. I mit hår.
De væmmes og tænker grimme ting om mig.
Fremtid
Nogle gange har jeg svært ved at se en fremtid.
Men jeg er ikke stoppet med at håbe og drømme.
Jeg vil giftes med Ricco. Vi skal have børn.
Det er det største, jeg kan opnå.
Men det bekymrer mig.
Bliver de også syge ligesom mig?
Jeg har skåret i mig selv.
Jeg har slugt batterier og glasskår.
Men jeg vil rigtig gerne have det bedre.
For mine drømme om livet er så indbydende.
Amanda, Adam, Alice og Anna besøger mig sjældent,
men jeg har stadig symptomer.
Jeg tager mig selv i at i tvivle på,
om jeg ser et afhugget hoved hænge i vinduet.
