Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Petjerska-klostret i Kyiv blev ramt af et russisk angreb. Dansk Erhverv vil hjælpe med genopførslen.

Dansk Erhverv tilbyder Ukraine sine erfaringer fra genopførslen af Børsen

Foto: Serhii Okunev/Ritzau Scanpix
Foto: Serhii Okunev/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Dansk Erhverv melder sig klar til at hjælpe med genopbygningen af Petjerska-klostret i Ukraines hovedstad Kyiv.

Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse, efter at klostret natten til mandag blev ramt af et russisk luftangreb og herefter brød i brand.

Dansk Erhverv vil blandt andet tilbyde den ekspertise, som genopbygningen af Børsen har givet.

Børsen brændte den 16. april 2024.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, fortæller, at organisationen er klar til at række en hjælpende hånd.

»Det er klart, at vi i Dansk Erhverv bliver meget påvirkede, når vi hører om tragedier som bombningen af Petjerska Lavra.

»Vi hjælper meget gerne, hvor vi kan, og stiller naturligvis vores ekspertise og erfaringer til rådighed for de myndigheder i Ukraine, som måtte have brug for det, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her