Bolterdalen, Svalbard.
Bolterdalen, Svalbard. Uden for Longyearbyen hopper 11-årige Freja Bernlow, hvis familie er flyttet hertil fra Grønland, så højt, hun kan. »Når jeg bliver stor, skal jeg til fastlandet for at studere. Jeg vil være advokat, journalist eller politiker. Måske flytter jeg tilbage hertil, når jeg selv får børn; børn har det nemlig godt her. Der er ingen kriminalitet og ingen dumme mennesker. Det er et godt sted at bo, tæt på naturen og dyrene«, siger Freja. Foto: Emma Larsson
København, Danmark. Danmark er et fladt land, og det eneste sted, der er klipper, er på Bornholm. Men hvem har brug for bjerge og klipper, når hele byen er fuld af udfordringer? Når Peter Maul ikke rejser til de nordiske nabolande for at klatre, bestiger han mure og monumenter i det centrale København. Denne gang er det muren ved Knippelsbro, han har udfordret. Imens fornøjer datteren Selma sig med at smide grus i en vandpyt. Hvorfor kravle rundt på en bjergvæg, når man kan lege med småsten? Foto: Ulrik Hasemann
