I 20 lysende vinduer sidder 20 vidt forskellige mennesker i den samme uvirkelige virkelighed: »Jeg begynder så småt at føle mig lidt ensom«
Ensomhed, frygt, rastløshed, kreativitet, håb. Optur og nedtur.
Lyden af byen
Lyden af byen
Når folk bliver isoleret fra omverdenen, bliver begrebet tid pludselig sat i perspektiv. Timevis af tilbragte stunder inden for hjemmets vægge giver anledning til refleksion og alternative måder at være sammen på – men frygten og uroen kan være svære at undslippe, og længslen efter menneskelig kontakt har med atomfart indprentet sig i vores bevidsthed.
29-årige Gina og hendes venner har gjort den obligatoriske brætspilsaften virtuel. 9-årige Ella hjælper far med at bygge et bur til kaninen Lakrids, når hun ikke kan være sammen med sine savnede klassekammerater på Ørestad Friskole. Sheila bærer rundt på frygten for at komme til at smitte sin 2-årige datter, der er mere disponeret for at få lungesygdomme – og bekymringen for at komme til at smitte de svageste patienter på hospitalet stiger støt for sygeplejersken Rikke.
Men kan denne tid – hvor vi er adskilt og hver for sig – bringe noget bedre med ud på den anden side? Det tror gymnasielæreren Karoline på.
I denne digitale fortælling tager Politiken dig med ind bag ruderne hos 20 beboere i et lejlighedskompleks på Amager. Til et hverdagsliv, der ligger milevidt fra det, vi alle sammen levede i før 11. marts 2020, hvor Danmark lukkede ned.
»Jeg tror, det bliver lidt kedeligt at være hjemme – det er det allerede. Men jeg skal hjælpe med at lave et bur til vores kanin, som hedder Lakrids«
Ella, 9 år, går i 3. klasse på Ørestad Friskole
Jeg har siddet derhjemme og lavet lektier til skolen. Jeg har i hvert fald haft ti lektier for indtil nu. Det er meget underligt at være hjemme i stedet for at være i skolen. Jeg savner mine venner rigtig meget. Men i går spillede jeg Roblox med mine klassekammerater. Det er et spil på computeren, hvor man kan spille mange forskellige spil sammen. Det er ikke første gang, vi spiller det, men det er første gang, at vi spiller det alle sammen.
Jeg tror, det bliver lidt kedeligt at være hjemme – det er det allerede. Men jeg skal hjælpe med at lave et bur til vores kanin, som hedder Lakrids.
»Jeg mistede min far for to måneder siden, og det er svært at være i en sorgproces, når der er så meget brug for en på sygehuset. I stedet for den ekstra fridag, som jeg måske burde have haft, skal jeg tage en ekstra vagt, og det er et ansvar, jeg tager på mig«
Rikke 27 år, sygeplejerske
Jeg bor normalt i et større bofællesskab, men har valgt at flytte herud til min kusine Marianne, fordi jeg blev bange og havde brug for at være et sted, hvor folk ikke har omgang med mange andre mennesker. Jeg er på mit arbejde i daglig kontakt med mange mennesker, som er meget syge.
Vi ved ikke, hvad den her virus kommer til at betyde for vores arbejde, og vi er alle sammen bange for at komme til at smitte patienterne, som allerede har utrolig hårde kår. Så derfor påvirker det mig meget mere i mit arbejdsliv end mit privatliv.
Jeg tror ikke, at folk forstår, hvor alvorlig situationen er, når de ikke selv har set, hvordan det ser ud. Det hele bliver meget virkeligt for mig, fordi jeg går omkring de her syge mennesker hver dag, og jeg ser de syge menneskers familier, som lider rigtig meget under denne tid med coronavirussen.
Jeg mistede min far for to måneder siden, og det er svært at være i en sorgproces, når der er så meget brug for en på sygehuset. I stedet for den ekstra fridag, som jeg måske burde have haft, skal jeg tage en ekstra vagt, og det er et ansvar, jeg tager på mig.
»I går arrangerede vi et Skype-møde med nogle venner, hvor vi spillede et brætspil og skålede i et glas vin«
Gina, 29 år, revisor (tv.)
Jeg er flyttet herover til min veninde. Vi bor begge to alene, så da påbuddet om at forsamles mere end 10 personer kom, tænkte vi, at vi lige så godt kunne flytte sammen for en stund. Nu må vi se, hvor længe vi skal holde hinanden ud. Jeg håber, at venskabet kommer til at bestå prøven. Vi står op hver dag og trækker i træningstøjet. Normalt træner vi efter arbejde, men nu kan vi jo træne herhjemme, når vi har lyst, så det er faktisk meget fedt. Man sidder heldigvis ikke på et kontor, hvor folk skal lugte til en, når man har trænet.
I går arrangerede vi et Skype-møde med nogle venner, hvor vi spillede et brætspil og skålede i et glas vin. Vi spillede online på vores telefoner, og så talte vi sammen over Skype. Det var anderledes, men på samme tid var det rigtig hyggeligt.
Josefine, 29 år, account development manager i ISS (th.)
Det har overrasket mig, hvor stort samfundssind folk har udvist. Folk hjælper hinanden, og der er blevet oprettet mange Facebook-grupper, hvor folk hjælper med børnepasning. Jeg er blevet lidt rørt over, hvor gode folk er til at støtte op om hinanden. Min veninde er selvstændig frisør med egen frisørsalon, og hun er selvfølgelig ked af det og meget nervøs for, om hendes forretning kan klare sig igennem krisen, efter hun blev påbudt at lukke salonen. Men folk har simpelthen været så gode til at købe produkter og gavekort for at støtte hendes forretning.
»Jeg spillede vildt meget Sims 2, da jeg var yngre, så det er ret sjovt at prøve igen«
Martha, 27 år, grafisk designer
Jeg har kedet mig rigtig meget på det sidste. Jeg plejer at bruge byen rigtig meget, og jeg mødes normalt med mange af mine venner rundtomkring. Nu er jeg begyndt at spille Sims, hvilket jeg ikke har gjort, siden jeg var teenager. Jeg spillede vildt meget Sims 2, da jeg var yngre, så det er ret sjovt at prøve igen. I det nye spil kan man tage en slags personlighedstest, så man kan lave en virtuel person, der passer på en selv. Så nu prøver jeg at leve mit liv gennem hende ved at skabe en masse drama inde i spillet. Det er vildt god underholdning.