0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Smukke, smukke,
blå, blå himmel.
Hvad er det for et
helvede, du har
været loft over?

En fotograf blev overrasket over at få at vide,
at der fandtes mere end 1.000 koncentrations-
og udryddelseslejre i det tidligere Nazityskland.


Han rejste 177.000 kilometer, fandt frem til hver eneste sted, de havde ligget. Kiggede opad. Og tog et billede.

I 2012 var den belgiske fotograf Anton Kusters i Auschwitz. Han stod midt i tilintetgørelsen. Midt i noget af det allermest grusomme.

Over ham var himlen blå.

Han kiggede op. Og så tog han det første billede.

Og en beslutning.

Han ville rejse rundt og fotografere dem alle.

De mere end 1.000 nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre, der fandtes i Europa fra 1933 til 1945.

Eller rettere: Den BLÅ himmel over dem alle.

6 år, 177.000 km og et hav af vejrudsigter senere fødtes ’The Blue Skies Project’:

1.078 polaroidbilleder – hvor Anton Kusters på hver enkelt af dem har markeret koncentrationslejrens placering i koordinater samt det estimerede dødstal.

Dippoldsau.

Taucha.

Auschwitz-Birkenau.

152

1.261

1.471.595

Menneskeliv. Mennesker med liv.

Indtil nogen satte sig for at spærre dem inde og sulte, torturere, slide dem ihjel.

Eller målrettet udrydde dem og forsøge at skjule forbrydelsen ved at lade dem forsvinde – op i den blå luft.

Kunne det lade sig gøre, fordi lidt for mange kiggede væk?

Anton Kusters vidste, at i 1943 var hans egen bedstefar vågnet midt om natten ved, at det bankede hårdt på hans dør. Udenfor ventede soldater fra det tyske SS-korps. Ved et mirakel lykkedes for bedstefaren at flygte.

Da fotografen besøgte Auschwitz i 2012, var det for med egne øjne at se, hvad hans familie – på grund af et par sekunders usandsynlige held – havde undgået.

»Never shall I forget that night, the first night in camp, which has turned my life into one long night, seven times cursed and seven times sealed. Never shall I forget that smoke. Never shall I forget the little faces of the children, whose bodies I saw into wreaths of smoke beneath a silent blue sky«


Fra Elie Wiesels bog ’Night’. Citatet er en del af den permanente udstilling på USA’s Holocaust Memorial Museum i Washington

  • ’The Blue Skies Project’ på Landskrona Fotofestival, 2020. Foto: Yazan Smadi

’The Blue Skies Project’ har været vist over hele verden, senest på Landskrona Fotofestival.

Anton Kusters har fortalt, at han valgte at forevige de 1.078 blå himle med et Polaroid-kamera, fordi det producerer billeder, der er svære at bevare intakte over længere tid. De falmer, hvis man ikke er opmærksom på det.

Ligesom vores hukommelse.

Og måske især vores kollektive hukommelse.

I 2018 viste en undersøgelse fra USA baseret på 1.350 interviews, at over 40 procent af de udspurgte ikke vidste, hvad Auschwitz-Birkenau var. Blandt de yngste i undersøgelsen kunne det være op mod to tredjedele. I en tilsvarende fransk undersøgelse var det en fjerdedel af de unge.

Og i arbejdet med at tage de 1.078 billeder oplevede Anton Kusters ofte, at når han kom ud til dét sted, hvor han kunne se, at United States Holocaust Memorial Museums store ’Encyclopedia of Camps and Ghettos 1933-45’ havde registreret en tidligere koncentrationslejr – så var der ... ingenting. Ingenting at se.

Ikke noget, som afslørede, hvad der var foregået. Ikke nogen af de mennesker, der nu boede i nærheden, der kendte til stedets historie.

Måske er det ikke så mærkeligt.

Tiden går. Anden Verdenskrig er efterhånden så længe siden, at der kun er meget få tilbage, der har oplevet koncentrationslejrene – og kan huske dem i farver.

Langt hovedparten af os har kun set fotografier af umenneskelighederne. Og tænker vel egentlig på dem – i gråt.

Men vi lever under den samme himmel som dengang.

Også i dag sker der grusomheder på klare dage og steder med blå himmel.

Anton Kusters giver os 1.078 billeder fra fortiden og nutiden. Og et tegn:

Løft blikket. Se på det, der foregår. Kig ikke væk.

I udstillingen af Anton Kusters’ værk ’Blue Skies Project’ indgår også et lydstykke skabt af Ruben Samama.

Værket varer i 4.432 dage – lige så længe som nazisternes koncentrationslejre var aktive.

Hver tone repræsenterer et offer.

Lyden, der kan afspilles, er et udsnit af Ruben Samamas samlede lydværk, venligst udlånt af Landskrona Fotofestival

Fotoserien i Politiken vandt i februar 2021 guld i verdens største designkonkurrence for digital journalistik, Society for News Designs (SND). Læs mere om det HER.


Alle fotos: Anton Kusters

Hvis du vil vide
mere om fotografen

Instagram: @AntonKusters

Website: www.antonkusters.com

Hvis du vil vide
mere om 'The Blue Skies Project'

Instagram: @theblueskiesproject

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Art director: Sandra Bertelsen